| Artikler / Giver holdtræning bedre resultater? | Bodylab |
Giver holdtræning bedre resultater? | Bodylab
|
2. juni 2026 Skrevet af Jonas Germann, PBA Ernæring og sundhed Holdtræning og klubtræning er meget udbredt i Danmark, hvor vi er kendt for vores stærke foreningsliv. Det kan være, du løber faste sociale runs i din løbeklub, danser i dit lokale træningscenter eller cykler med de gamle venner fra folkeskolen. Det er jo hyggeligt nok at få en bolle med ost efter træningen og småsnakke undervejs. Men er det også effektiv træning? Det kigger vi nærmere på i denne artikel. Træning sammen eller alene. Hvad er bedst?Forskningen viser generelt, at folk, som deltager i gruppetræning, er gladere for træning, og at det øger sandsynligheden for, at man faktisk kommer afsted til træning (1). Forskningen er dog lidt en blandet pose bolcher, fordi effekten varierer mellem forskellige aldersgrupper og livssituationer. Forklaringen på den positive effekt skal sandsynligvis findes i det sociale element af træningen, som gør, at man får snakket med andre mennesker og oplever en følelse af at høre til. Det hjælper på menneskers følelse af social tilknytning, som er et afgørende element for trivsel og velvære (2). At have nære relationer er generelt en meget overset helbredsfaktor. Et studie viste, at mennesker, som er i kontakt med seks til syv venner på ugentlig basis, havde en 24 % lavere risiko for tidlig død (3). Så der er naturligvis gode effekter på både helbred og humør fra selve træningen. Men det sociale element har sandsynligvis yderligere effekter ud over selve træningen (4, 5). Det lyder jo alt sammen som et stort argument for at træne sammen, og at det at træne i klubber og på hold ultimativt vil have de mest gavnlige effekter. Men det er ikke hele sandheden. Ulemperne ved holdtræning At gå til træning i for eksempel en klub én gang om ugen giver en fast og forudsigelig frekvens. Det gør det nemt at indregne i sin ugentlige træning. Ulempen er ikke så meget frekvensen, men mere hvad man faktisk laver til den enkelte træning. Progression er nøglen – også i klubberDen vigtigste faktor for din træning vil altid være progressive overload, uanset hvad du træner. Der skal være en form for fremgang i træningen, som gør, at du løfter tungere, løber hurtigere, cykler længere eller lignende. Noget, som gør, at du ikke bare laver det samme hver gang. Nogle holdtræninger har god progression indlagt, hvor trænerne aktivt gør opmærksom på, at man skal øge belastningen, eller endda planlægger en form for progression over tid. Andre steder, som for eksempel moderne løbeklubber eller CrossFit-centre, står den ofte bare på “dagens træning”, som man så kan møde op til. Her er øvelserne og træningen ofte lidt tilfældigt sammensat. Den slags træning kan være fin, hvis du kommer for det sociale og for at få sved på panden. Men hvis dit primære mål er fremgang, så er det sjældent den mest optimale model. Konklusion Der findes ikke dårlig træning. Uanset om det er i en klub, på et hold eller alene. Litteraturliste 1. Pietila, R., & Olson, D. (2025). The Impact of Individual Exercise Versus Large and Small Group Exercise in Community-Dwelling Adults. WMJ : official publication of the State Medical Society of Wisconsin, 124(5), 475–477. 3. Graupensperger, S., Gottschall, J. S., Benson, A. J., Eys, M., Hastings, B., & Evans, M. B. (2019). Perceptions of groupness during fitness classes positively predict recalled perceptions of exertion, enjoyment, and affective valence: An intensive longitudinal investigation. Sport, exercise, and performance psychology, 8(3), 290–304. https://doi.org/10.1037/spy0000157 4. O'Keeffe, M., Hayes, A., McCreesh, K., Purtill, H., & O'Sullivan, K. (2017). Are group-based and individual physiotherapy exercise programmes equally effective for musculoskeletal conditions? A systematic review and meta-analysis. British journal of sports medicine, 51(2), 126–132. https://doi.org/10.1136/bjsports-2015-095410 5. Li, Z., Mirzaei, F., & Jeon, H. S. (2024). Exercise Individually or as a Collective Family Activity? A Semi-Experimental Comparison on the Increase in Subjective Vitality and Happiness. Journal of multidisciplinary healthcare, 17, 6229–6239. https://doi.org/10.2147/JMDH.S493261 6. Kanamori, S., Takamiya, T., Inoue, S., Kai, Y., Kawachi, I., & Kondo, K. (2016). Exercising alone versus with others and associations with subjective health status in older Japanese: The JAGES Cohort Study. Scientific reports, 6, 39151. https://doi.org/10.1038/srep39151 7. Becofsky, K. M., Shook, R. P., Sui, X., Wilcox, S., Lavie, C. J., & Blair, S. N. (2015). Influence of the Source of Social Support and Size of Social Network on All-Cause Mortality. Mayo Clinic proceedings, 90(7), 895–902. https://doi.org/10.1016/j.mayocp.2015.04.007 8. Steinhoff, P., & Reiner, A. (2024). Physical activity and functional social support in community-dwelling older adults: a scoping review. BMC public health, 24(1), 1355. https://doi.org/10.1186/s12889-024-18863-6 |
































