Fri fragt 
E-mærket webshop
4,7 på 
Kom i gang
Opskrifter
Artikler
Team Bodylab
| Blogs / Gode grunde til, at du aldrig bør skamme dig over, at tage i et fitnesscenter |
 Hej igen alle sammen, mit sidste indlæg her på bloggen handlede om hvordan man kommer tilbage til træningscenteret efter utilsigtede pauser, men hvad hvis man har problemer med at komme derned til at starte med? Jeg kan starte med at advare om, at dette indlæg ikke indeholder tips til hvordan du øger din 1RM i dødløft med 50 kg, eller hvilke øvelser der bedst aktiverer et bestemt hoved i quadriceps. Det her indlæg er til alle dem, som har oplevet mental modgang i forhold til at tage ned i et træningscenter pga. skam eller frygt.Hvis du træner i et fitnesscenter, har en af gangene i centeret været din første. Kan du huske hvordan du havde det første gang du skulle ned i centeret? Måske var du sammen med en god ven, måske var du alene, men højst sandsynligt havde du en smule sommerfugle i maven. Det ved jeg i hvert fald jeg havde. Det er snart 6-7 år siden jeg begyndte at færdes i det lille center i min hjemby, jeg var 1,80 høj, vejede omkring 60 kg og lignede enhver gennemsnitlig ung teenager. Jeg var ikke hverken tyk eller tynd, jeg var ikke noget særligt, men jeg var bestemt heller ikke noget særligt at se på. Jeg var som de fleste er, utrænet nybegynder som ikke rigtig vidste noget om træning, men nu skulle jeg altså til at gå i fitnesscenter, og jeg var nervøs. Men hvorfor bliver man nervøs når man skal starte i et fitnesscenter? Jeg ved, at jeg ikke var den eneste der oplevede det. Jeg har stadig i dag oplevet flere gange, at folk jeg har snakket med, har haft det dårligt med tanken om at skulle rende rundt i et center, eller måske en bestemt del af centeret. Begrundelsen varierer lidt, men oftest bygger det på, at man føler der er en form for konkurrence i et træningscenter. Når man står ved siden af en fyr eller pige som laver samme øvelse som en selv, er der en uudtalt lusken og smugkiggende blikke til hinanden. ”Løfter de mere end mig?” ”Hvordan er deres udførsel af øvelsen?” ”Hvorfor kigger han pludselig på mig?”. Det kan også være bare det at gå forbi en person som er mere ”veltrænet” end en selv (Her er citationstegnene en hentydning til, at man kan godt være yderst veltrænet uden at vise det igennem en vildt lav fedtprocent eller gigantiske muskler osv.) Det er min erfaring, at der er en generel bekymring om at blive bedømt når man går rundt i et træningscenter, og især når man er nybegynder, kan det være en virkelig ubehagelig følelse af underlegenhed og tvivl på sit eget værd. Kan du genkalde dig følelsen eller bare noget der minder om det jeg nævner her? Godt, så skal jeg fortælle dig hvorfor du aldrig bør bekymre dig om at blive set ned på af andre i et fitnesscenter. Alle de mennesker du ser når du træder ind i centeret hører ind under 3 kategorier i forhold til dig: Dem med mindre erfaring - Dem med samme mængde erfaring - Dem med mere erfaring Det kan også udtrykkes på flere måder: Dem som er svagere - Dem som er lige så stærke - Dem som er stærkere eller Dem med mindre muskler - Dem med ligeså store muskler - Dem med større muskler eller Dem med højere fedt procent - Dem med samme fedtprocent - Dem med lavere fedtprocent Osv. osv. Det er ret simpel logik, men det er meget vigtigt at huske på, hvis man føler sig usikker på sig selv. De to første grupper, dem man står lige med, og dem man er mere fremskreden end, er som regel ikke dem der skaber problemer med selvværdet. Problemet er med dem som vi ser som ”bedre” end os. Det er et individuelt begreb, men vi ved alle samme hvad det dækker over. Frygten for, at dem som vi ser som bedre end os selv, ser ned på os og dømmer os, er noget som har holdt alt for mange folk væk fra træningscentrene, og jeg kender selv følelsen. Det som går op for en med tiden er, at selv dem som er ”bedre” end os, har været præcis der hvor vi er nu. Alle har været nybegyndere. Alle har haft deres første træninsessionen i et center, og alle har oplevet at se folk som de tænkte var bedre end dem selv. Derfor er det min erfaring, at de store stygge erfarne drenge og piger i træningscentrene faktisk er de mest overbærende, fordi de selv har været usikre nybegyndere og selv har været igennem hele paranoiaen og frygten for at blive dømt.  Hvad så hvis du ikke er lige så stærk som de andre i centeret? Den hører man også rigtig tit, ”Jeg har ikke lyst til at stille mig over til frivægtene, for jeg er slet ikke stærk nok!”, I mine øjne, handler begrebet ”styrke” mere om hvor hårdt man presser sig selv, end hvor mange kilo der er på stangen. Hvis du træner dig ud med en given vægt, er jeg bedøvende ligeglad med om det er 40 eller 150 kg der er på stangen, det er stadig virkelig sejt! Vi kan alle træne os ud, og nå det punkt hvor vi simpelthen ikke kan yde mere, og hvorfor skal det have noget at sige hvilken vægt det sker med? Hvis du yder 100%, så har du gjort alt hvad du kunne, og det vil altid være respektabelt.Jeg holder fast i, at langt de fleste i træningscentrene hverken er så fordømmende eller skrappe som man kan frygte, men når det er sagt, har din egen attitude i centeret også noget at sige, i forhold til hvordan folk oplever dig. Og her mener jeg ikke, om du ser usikker ud, eller er lidt forsigtigt, det er der intet galt i overhovedet, men hvis du ikke selv opfører dig pænt i centeret, kan det godt være at du vil få et par irriterede blikke. Mange af de uskrevne regler i et træningscenter siger sig selv; ryd op efter dig, lad være med at inddrage mere udstyr end du skal bruge, hver høflig og respektfuld overfor andre, respekter folks personlige rum osv. En anden ting som kan forebygge dømmende blikke, er at være ydmyg, både i den forstand at man aldrig bør blæse sig selv op til mere end man er, og når det kommer til at lade løfte-egoet ligge i døren. Sørg altid for at løfte med rigtig teknik, hvis du er i tvivl, så spørg, og så fuck om du starter med at squatte med en ren stang, hvis du har en ordentlig udførsel af øvelsen, og presser dig selv, er det alt ære værd. Netop dette, en persons arbejdsmoral, er den altafgørende faktor for mit vedkommende. Jeg kunne aldrig finde på at se dømmende på nogen i et træningscenter, medmindre de var direkte generende. For det meste tænker jeg faktisk ikke rigtig på andre end mig selv, og måske min træningspartner, når jeg træner, men hvis jeg ser en person som tydeligt udstråler, at de giver alt hvad de har, at de virkelig kæmper for at nå deres mål, så er jeg ligeglad om personen er tyk, tynd, mand eller kvinde, ung eller gammel, jeg vil have øjeblikkelig respekt for dem. En lille sidebemærkning kunne være at det under alle omstændigheder er en god ide at lære ”hvordan” man træner. Lær øvelserne at kende, undersøg udførslen og find et program der passer dig. Internettet er din ven, og her på Bodylabs hjemmeside, for eksempel, er der en perlerække af gode artikler der kan hjælpe dig godt på vej. Og så en side-sidebemærkning der lige slog mig, er også, at træningscentre er det ultimative hjemsted for ”resting bitch face”. Folk ser generelt virkelig sure ud når de træner, og det kan virker som om de render rundt og er i frygteligt dårligt humør, men jeg taler af bitter erfaring her, når jeg siger at det højst sandsynligt bare er på grund af, at de er dybt koncentrerede om træningen. Når jeg træner er jeg inde i min egen lille boble, hvilket gør, at jeg glemmer at have fokus på mit ansigt, og så kommer jeg til at ligne én der flår hovedet af dig hvis du kommer for tæt på, selvom jeg som regel er i strålende humør og altid møder dem, som er modige nok til at tale til mig, med et kæmpe smil. Så du skal ikke være bekymret over dårlig stemning i centeret, det er kun vægtene vi er sure på.  Konklusionen på det her meget subjektive blogindlæg må være, at du aldrig bør skamme dig over at tage ned og træne. Uanset dit udgangspunkt, vil det faktum at du giver den en skalle med din træning, udstråle at du arbejder på at forbedre dig selv, og det er noget som alle, ikke mindst de andre i træningscenteret, kan anderkende og respektere. Ja, der vil altid være et par enkelte idioter, man kan desværre ikke gå igennem livet uden at møde dem, men i mine snart 6 år med nærmest daglig gang i træningscentre, har jeg aldrig oplevet nogen der nedgjorde mig, eller så skævt til mig, heller ikke da jeg var en skravlet nybegynder, så ofte er frygten for at blive negativt bedømt af andre, en papirtiger, som er farligst i dit eget sind. Så hold dit hoved højt, hver respektfuld og hårdarbejdende, så har du allerede et kæmpe skulderklap med herfra, og det samme bør du få fra ethvert andet rettænkende menneske! Som altid kan du også følge med på min instagram på @christianvangmadsen, hvor der kommer lidt hyppigere opdateringer om kost, kosttilskud og træning. Du skal også være mere end velkommen til at smide en kommentar til dette indlæg, hvis du har ønsker om kommende blogindlæg, jeg er altid åben for forslag!  Indtil næste gang, rigtig god træning derude! - Christian |