• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 99,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 99,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

For voldsom bulk?

Hej Bodylab,

Jeg gik d. 14 august i gang med at bulke. Fik sammensat en kostplan og har fulgt den så godt jeg nu har kunnet lige siden, og jeg synes det går rimelig godt. Gik også i gang med at træne hårdt igen efter en lang periode uden træning. Vi snakker ca. 4-5 måneder uden træning og fokus på kosten. Nu er jeg så i gang og jeg har i skrivende stund taget mellem 4-5 kg på siden starten af mit bulk. Mit spørgsmål er så om dette er for meget? Det svarer til ca. 800g til 1 kg om ugen. Jeg spiser ofte mere end hvad min kostplan foreskriver, fordi jeg gerne vil tage godt med kilo på og blive stor og stærk, men går det for stærkt og bliver mit bulk lidt for "bulking" agtigt og ikke så lean? Det var efter at jeg læste jeres artikel om bulking, at jeg kom i tvivl, for jeg har faktisk været glad for min fremgang i min vægt og min styrke, men jeres artikel gav mig ny viden om emnet. Jeg er gået fra 65,9 kg til ca. 70,9 kg i dag (væskebalancen snyder muligvis lidt). Jeg er 1,83 høj, træner 4-5 gange om ugen og dyrker næsten ingen kardiovaskulær træning, da jeg i forvejen har en rimelig høj forbrænding.
 

Svar:

Nu er det svært at give et sort/hvidt svar på dit spørgsmål. Specielt fordi du ikke har trænet i 4-5 måneder. Under normale omstændigheder, så ville 1 kg i ugen være noget i overkanten. Specielt hvis du ønsker at holde fedtakkumuleringen nede på et acceptabelt plan. Det er bedre at sigte efter ½ kg i ugen. Men det er jo i høj grad også en individuel ting. Der er visse personer som ikke har noget problem med at voldbulke, og som nyder den massive styrkefremgang der følger med.
 
Men her handler det jo også om hvor lang tid man bulker. Hvis man bulker i 6 måneder, så vil 1 kg i ugen beløbe sig på noget der ligner 25 kg. Og så vil man stå med en ganske betragtelig mængde fedt som skal skrælles af. Og for det meste ender man op med et resultat som ikke har været besværet værd. For der vil uundgåeligt ryge en del muskelmasse med i processen. Hvis man derimod kører det i cyklusser, hvor man bulker hårdt i 2-3 måneder, for så at tage en kort cut fase på 1 måned, så ser tingene måske lidt anderledes ud.
 
Det hele kompliceres også af at du ikke har trænet i 4-5 måneder. Du vil kunne genvinde muskelmassen lynhurtigt, og derfor vil din vægtøgning pr. uge også kunne være større end hvis du havde trænet kontinuerligt inden du gik i gang med din bulk fase. Vær dog opmærksom på at denne genvinding hurtigt flader ud, og så vil andelen af fedt langsomt stige.
 
Jeg ville dog helt klart skære lidt i kalorierne, så du holder dig til et kalorieoverskud, hvor du tager omkring ½ kg på i ugen. Det vil du være mest tilfreds med i sidste ende. Så kommer du ikke til at stå med en uoverkommelig mængde fedt som skal skrælles af inden sommer.
 
Og så glem ikke spejlet. Spejlet lyver ikke. Hvis du kan se at du uge for uge bliver mere og mere kvabset, så taler spejlet jo sit tydelige sprog. Så er du nødt til at skære i kalorierne. Du kan også bruge en fedttang som vejledning. Godt nok er en fedttang ikke det mest nøjagtige værktøj, hvis man vil have en eksakt fedtprocentsmåling. Men den er rimelig konsistent, hvis du måler det samme sted hver gang, og så vil du hurtigt kunne registrere om fedtakkumuleringen sker for hurtigt.
 
For dem som ikke har læst bulking artiklen, så kan den findes på nedenstående adresse.
 
http://news.bodylab.dk/artikler/2035-bulking-up
 

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: