Søg
Indkøbskurv Kurv

Hej Bodylab,

Jeg spiser ofte en skål havregryn med letmælk og mandler til natmad. Men en af mine venner siger at det er dumt at spise carbs inden sengetid, da man ikke skal bruge carbs her, og de derfor feder. Så nu overvejer jeg om jeg skal stoppe med at spise havregryn inden sengetid, og måske spise en gang skyr med mandler i stedet for (så jeg også får noget langsomtoptageligt protein inden sengetid). Eller er der ikke noget om snakken?

Svar:

At kulhydrat inden sengetid er fedende er en påstand man hører overraskende ofte. Men nej, kulhydrater feder ikke – heller ikke før sengetid. For mange kalorier feder derimod, men der er altså meget lidt der tyder på at timingen af kulhydrat, eller makronæringsstoffer i det hele taget, har nogen sammenhæng med fedme.

Tænk over det; det er generelt accepteret at det er ens samlede indtag af kalorier, der er afgørende for om man taber sig eller tager på. Er man set over en periode i et samlet kalorieunderskud så taber man vægt, og er man derimod i kalorieoverskud, så tager man vægt på. Hvorfor skulle det så gøre nogen betydelig fordel om man indtager noget af næringen inden sengetid, og at denne næring kommer i form af kulhydrat?

Der kan måske være en lille fordel ved at indtage langsomtoptageligt protein, i forhold til restitutionen. Men dette er primært baseret på et teoretisk rationale, snarere end nogle praktiske observationer. Så du kan jo evt. tilsætte lidt skyr til dine havregryn – det smager faktisk ret lækkert, og giver en lidt ”grødet” konsistens, ala overnight oats. Men selve havregrynene er der altså ikke noget galt i at spise som natmad. Det er det samlede næringsindtag og fordelingen heraf, der betyder noget – timingen er langt mindre vigtig.
 

Feder carbs inden sengetid?

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler