Søg
Indkøbskurv Kurv
Det er faktisk ikke kun træningen og kosten som afgør hvordan kroppen tager sig ud på stranden. Hvis man har gennemført et succesfuldt sommercut, og er klar til at imponere pigerne på stranden, så kan man faktisk stadigvæk gøre en del for at kroppen tager sig bedst muligt ud. Det kan nemlig svinge meget, hvordan ens fysik ser ud fra dag til dag, og man kan selv gøre noget for at manipulere med disse faktorer. Med disse 5 tips kan du toptune din krop, så den er klar til en dag på stranden.

 

1. Skær ned på saltindtaget

Salt binder vand. Det er derfor en god ide, at man ikke svælger i saltholdige fødevarer dagen før man skal på stranden. Det skal dog ikke forstås sådan, at hvis man generelt set spiser mindre salt end andre, så har man samtidig mindre væske i kroppen. Kroppen forsøger hele tiden at opretholde homeostase. Nyrerne regulerer saltindholdet i blodet meget nøje. Omkring 140mEq/L. Så hvis man generelt set spiser meget salt, så vil nyrer sørge for at man udskiller mere salt igennem urinen. Problemet opstår, hvis man lige pludselig indtager det dobbelte af det som kroppen er vant til. Det kan give anledning til en midlertidig væskeretention, indtil kroppen igen har genskabt homeostase. Og denne væskeretention kan få én til at se mere ”smooth” ud, og dræbe en stor del af ens definition. Så gem turen til den lokale grillbar til efter strandturen.




 

2. Sørg for at være solbrændt

En solbrændt krop tager sig generelt bedre ud. Når solen falder på en helt bleg krop, så forsvinder en lang række detaljer i ens fysik. Det er derfor konkurrence-bodybuildere bruger pro-tan eller andre produkter som giver en mørk hud. Det sikrer, at alle detaljerne i ens fysik ikke forsvinder, når man står i spotlightet på scenen. Hvis man ikke har tid til at oparbejde en flot mørk hud, eller hvis man er bange for hudkræft, så kan man købe sig en spray-tan. Detaljerne skal nok træde frem uanset om man er solbrændt eller har en ”fake tan”. Lad dog vær med at bruge de billige hjemmeprodukter. Slå smuttet forbi en professionel butik som tilbyder spray-tans. Du gider ikke ligne en muskuløs gulerod på stranden.

 

3. Tag direkte på stranden efter træning

Alle som træner med vægte ved hvad ”pumpet” er. Når man træner med vægte, så strømmer blodet ind i de aktive muskler, og det giver en stram og fyldig fornemmelse i musklerne. Vaskulariteten forbedres også. Generelt ser man bare bedre ud i spejlet, lige efter man har trænet. Og ved man, at man skal en tur på stranden, så er det nærliggende at slå et smut forbi træningscentret inden man smider sig i sandet. For ”pumpet” har en tendens til at holde et stykke tid efter træning. Det kan man ligeså godt udnytte, hvis man gerne vil tage sig godt ud på stranden.




 

4. Indtag kun lette elle flydende måltider inden du tager på stranden

Der skal mad til, hvis man vil være større og mere veltrænet. Og de fleste som træner med vægte kan sætte store mængder mad til livs. Men det ser ikke godt ud, hvis man tager på stranden over middag, med 2-3 store måltider i maven. En mave som buler ud, fordi man har spist igennem scorer ikke strandpoint. Så sørg for kun at spise et par lette måltider inden du tager på stranden. Eller byt måltiderne ud med et par flydende måltider. Et par hjemmelavede proteinshakes eller smoothies fylder ikke så meget som et par regulære måltider. Og du ved hvad man siger, ”gå ikke i vandet lige efter du har spist”.

 

5. Drik en masse vand i dagene op til strandturen

En god måde at slippe af med det overskydende væske i kroppen er ved at drikke mere. Paradoksalt nok. Når kroppen er i væskeunderskud holder den på vandet, og det kan godt give en ”bloated” fornemmelse. Så sørg for at drikke rigeligt med vand i dagene op til strandturen. Så er du sikker på, at kroppens væskebalance ikke forstyrres, og at den udskiller væske i et normalt tempo.




Læs også: 5 tips til en flot sixpack
 

Få en toptunet strandkrop med disse 5 tips

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler