• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 99,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 99,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Er korte intensive træningspas bedre?


Hej Bodylab,

Jeg har af ren interesse tjekket alle disse store workout-programmer fra diverse youtubers, mange af de populære benytter sig af korte (20-40 min) og lidt mere intensive workouts, frem for lange (normale) workouts. Kan du virkelig få det samme ud af de korte og intensive?

Svar:

20 minutter er måske lige i underkanten, men man kan sagtens få gode resultater med korte intensive træningspas på 45 minutters tid. Om den slags træningspas ligefrem er bedre er måske mere tvivlsomt. Hypertrofi stimuleres bedst, når man opretholder en vis træningsvolumen. Og det er svært at få presset en nævneværdig volumen ind i så korte træningspas. Specielt hvis vi taler om træningspas på kun 20 minutter.
 
I 90’erne var HIT (high intensity training) en meget populær træningsform. Primært fordi Dorian Yates fulgte principperne, og til dels også fordi Mike Mentzer var meget aktiv i forhold til at promovere hans ”Heavy Duty” træningssystem, som var baseret på meget infrekvente og ekstremt korte træningspas. Det døde dog ret hurtigt ud. Mest af alt fordi mere traditionelle og voluminøse træningsprogrammer simpelthen fungerede bedre.
 
Jeg kan ikke fortælle dig hvorfor de omtalte youtubers følger den slags programmer, men træningspas som er meget kortere end 45 minutters tid vil nok ikke give optimale resultater for flertallet af dem som træner med vægte. Der skal altså en vis volumen til, hvis man vil stimulere optimal hypertrofi.
 
Det er dog rigtigt fint at træne på den måde, hvis man ikke har voldsomt meget tid til træning. Udbyttet er rigtigt godt i forhold til hvor lidt tid der investeres.
 
Det kan man læse mere om i nedenstående artikel.
 
Større og stærkere med et træningspas i ugen
 

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: