Søg
Indkøbskurv Kurv

Du behøver ikke træne. Du kan faktisk bare tage nogle elektroder på, slå benene op og slappe af. 20 minutters stød, og så svarer det ifølge diverse firmaer til en hel styrketræning. Det kan man i hvert fald tro, hvis man læser deres salgsargumenter.

EMS (“Elektrisk Muskelstimulering” eller “elektromyostimulation”) bliver flittigt promoveret på sociale medier, i magasiner og i lokale annoncer.

I dag tager vi et videnskabeligt kig på EMS.

Hvad er EMS?

Hvad er EMS?

EMS er, når man placerer elektropoder på hele eller dele af kroppen, hvor en enhed leverer “impulser” (stød) igennem. Det får musklerne, som elektroderne er placeret på, til at trække sig sammen.

Man kan både gøre det, mens man træner, eller helt uden træning.

EMS er langt fra en ny opfindelse. Såkaldte “muscle belts” var meget populære i 80’erne og 90’erne, hvor man bar et stødbælte, som efter sigende skulle give synlige mavemuskler ved at brænde fedt og bygge muskelmasse.

Kan man smide fedt med EMS?

Kan man smide fedt med EMS? 

Det korte og præcise svar er: Nej.
 
Et stort studie fra 2021, der samlede forskningen på området, konkluderede, at EMS i sig selv ikke har en effekt på fedtmasse (1).
 
Et lignende studie fra 2022, der samlede kontrollerede forsøg med EMS, havde samme konklusion. EMS viste sig at have ingen effekt på mavens omkreds eller fedtindholdet i blodet (2).

Er tidspunktet ligegyldigt?

Kan EMS erstatte træning?

Det spørgsmål er lidt mere komplekst. Forskningen viser, at EMS godt kan stimulere muskelmasse og styrke (3, 4, 5). Det er også det, firmaerne fremhæver i deres markedsføring. Men de glemmer at fortælle, at størstedelen af forskningen er lavet på ældre, syge og utrænede personer (2).

Der findes også studier på yngre personer, hvor man ser samme vækst i biceps, uanset om de styrketræner, kun bruger EMS eller kombinerer de to. Problemet er, at de studier ofte lider under dårlige træningsprotokoller.

I ét studie tabte deltagerne, der lavede traditionel styrketræning, faktisk muskelmasse – noget man sjældent ser i kontrollerede træningsforsøg. Det tyder på, at kosten eller træningen har været ekstremt uoptimal. Tilføjer man EMS til et dårligt træningsprogram, vil stimuleringen selvfølgelig være højere, og så er det nemt at få EMS til at se effektivt ud (4).

Der er altså ingen tvivl om, at EMS kan stimulere muskelmasse og styrke, både med og uden træning. Men det er tvivlsomt, om effekterne kan sammenlignes med styrketræning på længere sigt.

Progressive overload – det at træne tungere og/eller mere over tid – er nøglen til muskelvækst og styrke. Hvis kroppen udsættes for den samme mængde stød eller vægt hver gang, vil resultaterne hurtigt gå i stå.

EMS for helbred og restitution

EMS for helbred og restitution

Nogle bruger fejlagtigt EMS til at forbedre restitutionen. Impulserne aktiverer musklerne og øger restitutionskravene, de hjælper dem ikke. Forskningen indikerer faktisk, at EMS kan forlænge muskelømhed, så det er ikke en smart strategi (6).
Det er ekstremt sundt at være stærkere og have mere muskelmasse, og derfor har EMS naturligvis også nogle positive helbredseffekter.

Hos syge, sengeliggende eller ældre kan EMS være et rigtig godt redskab. Hos raske mennesker, der styrketræner, er det til gengæld sværere at forsvare brugen. Effekterne ser ikke ud til at være sammenlignelige med styrketræning overhovedet (7).

Kritik af EMS

Kritik af EMS

De fleste studier konkluderer, at EMS i bedste fald kan supplere styrketræning – men hverken kan eller bør erstatte den.
EMS stimulerer heller ikke knogler, sener, kredsløb og hjerte på samme måde som traditionel træning.

Resultaterne fra EMS kræver desuden, at man fortsætter resten af livet, ligesom med træning. Det kræver professionel vejledning og udstyr, hvilket koster penge. Det er værd at overveje, hvilke effekter man reelt får for de penge.

Konklusion

Konklusion 

EMS kan stimulere muskelmasse og styrke, men ikke på niveau med styrketræning på længere sigt. Den bedste anvendelse er til sengeliggende syge eller ældre.

EMS har ingen effekt på vægttab eller fedttab og bør ikke bruges til restitution.

EMS kan ikke erstatte træning. Effekterne er langt fra lige så omfattende.

Litteraturliste:

1.    Brambilla, D. J., Matsumoto, A. M., Araujo, A. B., & McKinlay, J. B. (2009). The effect of diurnal variation on clinical measurement of serum testosterone and other sex hormone levels in men. The Journal of clinical endocrinology and metabolism, 94(3), 907–913. https://doi.org/10.1210/jc.2008-1902 
2.    Algburi, H. D., Sr, Alhamza, A., & Mansour, A. A. (2023). Diurnal Variation of Serum Total Testosterone in Women: A Single-Center Study From Basrah. Cureus, 15(10), e47677. https://doi.org/10.7759/cureus.47677 
3.    Varanoske, A. N., Margolis, L. M., & Pasiakos, S. M. (2020). Effects of Testosterone on Serum Concentrations, Fat-free Mass, and Physical Performance by Population: A Meta-analysis. Journal of the Endocrine Society, 4(9), bvaa090. https://doi.org/10.1210/jendso/bvaa090 
4.    Bruggisser, F., Knaier, R., Roth, R., Wang, W., Qian, J., & Scheer, F. A. J. L. (2023). Best Time of Day for Strength and Endurance Training to Improve Health and Performance? A Systematic Review with Meta-analysis. Sports medicine - open, 9(1), 34. https://doi.org/10.1186/s40798-023-00577-5 
5.    Douglas, C. M., Hesketh, S. J., & Esser, K. A. (2021). Time of Day and Muscle Strength: A Circadian Output?. Physiology (Bethesda, Md.), 36(1), 44–51. https://doi.org/10.1152/physiol.00030.2020 
6.    Liu, X., He, M., Gan, X., Yang, Y., Hou, Q., & Hu, R. (2023). The Effects of Six Weeks of Fasted Aerobic Exercise on Body Shape and Blood Biochemical Index in Overweight and Obese Young Adult Males. Journal of exercise science and fitness, 21(1), 95–103. https://doi.org/10.1016/j.jesf.2022.11.003 
7.    Iwayama, K., Kurihara, R., Nabekura, Y., Kawabuchi, R., Park, I., Kobayashi, M., Ogata, H., Kayaba, M., Satoh, M., & Tokuyama, K. (2015). Exercise Increases 24-h Fat Oxidation Only When It Is Performed Before Breakfast. EBioMedicine, 2(12), 2003–2009. https://doi.org/10.1016/j.ebiom.2015.10.029 
8.    Drummond, M. D. M., Soares, P. S. G., Savoi, L. A., & Silva, R. A. D. (2024). Fasting reduces satiety and increases hunger but does not affect the performance in resistance training. Biology of sport, 41(2), 57–65. https://doi.org/10.5114/biolsport.2024.131814 
9.    Triki, R., Zouhal, H., Chtourou, H., Salhi, I., Jebabli, N., Saeidi, A., Laher, I., Hackney, A. C., Granacher, U., & Ben Abderrahman, A. (2023). Timing of Resistance Training During Ramadan Fasting and Its Effects on Muscle Strength and Hypertrophy. International journal of sports physiology and performance, 18(6), 579–589. https://doi.org/10.1123/ijspp.2022-0268 
10.    Zouhal, H., Saeidi, A., Salhi, A., Li, H., Essop, M. F., Laher, I., Rhibi, F., Amani-Shalamzari, S., & Ben Abderrahman, A. (2020). Exercise Training and Fasting: Current Insights. Open access journal of sports medicine, 11, 1–28. https://doi.org/10.2147/OAJSM.S224919 
11.    Ramonas, A., Laursen, P. B., Williden, M., Chang, W. L., & Kilding, A. E. (2023). Carbohydrate intake before and during high intensity exercise with reduced muscle glycogen availability affects the speed of muscle reoxygenation and performance. European journal of applied physiology, 123(7), 1479–1494. https://doi.org/10.1007/s00421-023-05162-y 
12.    Henselmans, M., Bjørnsen, T., Hedderman, R., & Vårvik, F. T. (2022). The Effect of Carbohydrate Intake on Strength and Resistance Training Performance: A Systematic Review. Nutrients, 14(4), 856. https://doi.org/10.3390/nu14040856 
13.    Stutz, J., Eiholzer, R., & Spengler, C. M. (2019). Effects of Evening Exercise on Sleep in Healthy Participants: A Systematic Review and Meta-Analysis. Sports medicine (Auckland, N.Z.), 49(2), 269–287. https://doi.org/10.1007/s40279-018-1015-0 

Virker EMS? (Elektrisk muskelstimulering)

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler