• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 99,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 99,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Droppe frugt på grund af fruktose?


Hej Bodylab,

Jeg tænkte på om man skal passe på med sit indtag af frugt, da frugt jo indeholder fructose. Jeg har læst at fructose skulle være ret skidt for kroppen, men samtidig hører man jo også at frugt og grøntsager er sunde. Så hvad siger I? Skal jeg holde mig til 1-2 stykker frugt om dagen, eller måske droppe frugt, og kun spise grøntsager?

Svar:

Det er rigtigt at frugt indeholder fruktose (frugtsukker) i varierende mængder. Og det er også rigtigt at man ikke skal have fruktose i for store mængder. Men man gør sig selv en bjørnetjeneste, hvis man skærer ned på sit frugtindtag for at undgå fruktose. Frugt indeholder simpelthen så mange sekundære stoffer, at det gør mere end op for fruktoseindholdet. De moderate mængder fruktose som man finder i frugt, er med andre ord ikke grund nok til at gå glip af alle de sunde vitaminer, mineraler, kostfibre og fytokemikalier som også findes. Så man kan sagtens spise frugt hver dag, og også mere end bare et par stykker – underforstået så længe det ikke leder til overspisning af kalorier, og vægtøgning. Men frugter er generelt ret mættende i forhold til deres næringsindhold, selvom det ikke er i samme grad som grøntsager.

Desuden er det jo forskelligt hvor meget fruktose, der findes i frugt. Pærer og æbler har et relativt højt indhold, hvorimod bananer, appelsiner, meloner, og bær generelt har et lavt indhold. Men det er slet ikke noget jeg ville gå op i. Det er så at sige majoring in the minors.

Hvis man endelig vil være opmærksom på sit indtag af fruktose, så ville jeg i stedet undgå at spise store mængder tørret frugt, hvorfra man hurtigt kan komme til at indtage en del fruktose (og kalorier generelt), da næringsindholdet jo er blevet koncentreret ved tørring – og nogle af mikronæringsstofferne desuden er gået tabt. Derudover kan man holde igen med visse forarbejdede fødevarer, hvori der har tilsat meget glukose-fruktose-sirup. Det giver i hvert fald meget bedre mening end at skære ned på lækker, frisk frugt.
 

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: