Søg
Indkøbskurv Kurv

Hej Bodylab,
 
Jeg er en dreng på 17 år der er forholdsvis ny inden for træningsverden. Jeg har trænet i 3 måneder cirka, og tænker jeg forstætter. Jeg vejer omtrent de 73kg og er 184 høj. Mit spørgsmål er så hvor længe omtrent jeg skal bulke før jeg kan begynde at tabe min fedtprocent. Nu tænker jeg hvad er mest optimalt. Mine venner siger jeg skal bulke eller når jeg kommer til en bestemt vægt, holde den indtil næste sommer. Hvad er det mest optimale?

Svar:

 
Det er yderst individuelt, og afhænger af den enkelte persons målsætning. Nu er det svært at svare dig helt konkret, når vi ikke har et billede af dig, eller en angivelse af din fedtprocent. Hvis du ikke har specifikke planer om at stå skarpt på stranden til sommer, så kan du jo godt fortsætte et moderat bulk.
 
Men hvornår er det så for meget? Det er igen individuelt. De fleste stopper, når mavemusklerne forsvinder helt. Andre presser citronen lidt mere, i et forsøg på at få smidt noget mere muskelmasse på. Man skal bare altid huske, at jo mere fedt man akkumulerer, jo mere fedt skal der også smides, og dermed følger risikoen for tab af muskelmasse. Så det er altid en god ide at stoppe inden det tager overhånd.
 
Der er så også dem som går i gang med at cutte ligeså snart de mister en smule definition. Det er ofte dem som har svært ved at opnå en ordentlig størrelse, fordi de aldrig rigtigt giver sig selv tid til at få smidt noget kvalitetsmasse på.
 
Så det er ikke sort/hvidt, og det kan være svært at besvare dit spørgsmål, da folk har forskellige målsætninger. Nogen vil gerne stå relativt skarpt hele året rundt, mens andre bare vil være stor som et hus og stærk som hulk, og som egentlig ikke har noget imod at mavemusklerne forsvinder for en periode. Så du er nødt til at gøre det op med dig selv. Kig dig selv i spejlet, og vurder om du kan tåle at tage mere fedt på. Hvis ikke, så må du i gang med et cut.
 
Man kan læse mere om bulk i nedenstående artikel.
 
Bulking up!
 

Bulk eller cut?

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler