
5 tegn på, det er på tide at slå op med sukker
Du får her en liste med fem tegn på, at du måske skal overveje at droppe det daglige sukkerchok … Blive sukkerfri, om du vil.
-
Du snerrer af ekspedienten, hvis du skal stå i kø mere end tre minutter. Dit humør går nemlig fra ”Walking on Sunshine” til et bragende raserianfald på et splitsekund. Den rulle chokoladekiks bipper ikke sig selv ind. -
Du er selvudnævnt formand for kageordningen på dit arbejde, og du har personligt lavet et rotationsskema, som skal sikre, at det ikke går i kage - eller måske nærmere at det gør - altså, går i kage. -
”Det er lettere end at stjæle slik fra et barn” er ikke bare endnu et ordsprog for dig. Det er en reel erfaring, du har gjort dig … Du har stjålet slik fra et barn ved flere lejligheder. -
Dit hjerte banker lidt for hurtigt – selv inden din træning, og det er ikke fordi, dit gym crush lige smilede til dig på vej ind. Sorry … Det er ikke for at gnide salt i såret! Du har bare fået ALT for meget sukker. -
Klokken er efterhånden blevet 15, og du har ikke helt nået dagens sukkerkvote. Du har til gengæld galoperende hovedpine. I virkeligheden ville det bare være fint, hvis alle gad dæmpe sig, og hvis Karsten kunne drible i kiosken efter en pose skumbananer. Synes du, det er sjovt?Ovenstående udfordringer taget i betragtning, virker det måske ikke ligefrem sjovt at ”slå op” med sukker. Bare rolig! Vi har dedikeret en hel kategori til formålet - Fit Lifestyle. Vi har lavet ’sundere’ versioner af alle dine favoritter … Med alle dine favoritter mener vi pandekager, vafler, topping, hasselnøddecreme, cookies og chokolade.
Vi har drysset lidt kærlighed henover dem i form af protein. Pandekagerne er stadig søde, bløde og lune, hasselnøddecremen er stadig cremet og chokoladen smelter stadig på tungen. Uden tilsat sukker, naturligvis. |