10 myter om løb og løbetræning

16. marts 2026

Skrevet af Jonas Germann, PBA Ernæring og sundhed

Mængden af myter om kost og træning er enorm. Det er især drevet af, at mange blot viderefortæller misinformation uden at faktatjekke den. Løb er ingen undtagelse og er i min optik et af de emner med allerflest forkerte viderefortællinger. 

Så i dag rydder vi op i misinformationen ved at gennemgå 10 populære myter om løb og løbetræning. 

Myte 1: Det er dine løbesko, der giver dig smerter 

Når en løber får ondt, er den første konklusion ofte, at det må være løbeskoenes skyld. Selvom den faktor selvfølgelig ikke kan udelukkes, er det ret usandsynligt. 

Forskningen viser ingen klar sammenhæng mellem bestemte typer løbesko og skader (1). De fleste studier anbefaler blot, at man vælger sko, der føles behagelige og ikke giver gener. 

Smerter er komplekse og kan have mange årsager. Oplever du smerter under løb, bør du først og fremmest kigge på din samlede træningsmængde og intensitet. 

Med andre ord: Prøv at justere din løbeteknik en smule, løb lidt færre kilometer og sænk tempoet. Der er større sandsynlighed for, at problemet løses dér, end ved blot at skifte sko. 

Myte 2: Du skal lande på midtfoden 

Der er en nærmest religiøs tilgang i løbeverdenen til at lande på for- eller midtfoden. Mange omtaler det som den ideelle teknik, alle bør stræbe efter. 

I et stort studie af et maraton med næsten 2000 løbere løb 93,5 procent med hællanding (2). Det er rigtigt, at eliteløbere oftere lander på midt- eller forfoden, men det betyder ikke, at det er optimalt for alle. 

Løbere med hællanding har heller ikke større risiko for skader (2). 

Du bør primært løbe på den måde, der føles naturlig for dig. Nogle gange kan det give mening at ændre teknik, men der skal være en god grund. 

Myte 3: Zone 2-træning er essentielt for alle 

Den her bliver jeg ikke populær for, men der er intet magisk ved zone 2. Det er bare træning. 

Zone 2 bliver ofte glorificeret, primært fordi eliteløbere prioriterer det. Det giver god mening for dem, fordi de løber rigtig mange kilometer hver uge og derfor har brug for en stor mængde lavintens træning for at styre deres samlede volumen. 

At holde sin samlede mængde kilometer og intensitet på et niveau, kroppen kan tilpasse sig, er selvfølgelig fornuftigt. Men hvis du løber to gange om ugen, er der ingen grund til, at den ene tur nødvendigvis skal være zone 2. 

De magiske fordele, der ofte tilskrives zone 2, ser ikke ud til at holde, når man ser på litteraturen i den generelle befolkning (3). 

Rolige ture er gode. De er et effektivt redskab til at styre volumen og belastning. De er bare ikke magiske. 

Myte 4: Du kan ikke løbe på grund af din alder eller vægt 

Ikke alle er skabt til at løbe. Sådan er det. Men ofte får alder eller vægt skylden, når problemet i virkeligheden er for hurtig progression. 

Det er ikke unormalt at høre om en person, der ikke har løbet i to år, og så starter med at løbe tre til fire gange om ugen á fem kilometer. Det er en alt for høj volumen for en, der lige er startet igen. 

Starter man for hårdt ud, mærker man hurtigt konsekvensen. Løb kræver tålmodighed. Det kræver, at du løber langsommere og kortere, end du måske har lyst til. 

Kan alder og vægt spille en rolle? Selvfølgelig. Men det er sjældent den primære årsag. 

Myte 5: Løb ødelægger dine knæ og ankler 

Træning gør dig stærkere og mere robust. Løb er ikke anderledes. 

Det slider ikke per definition på kroppen at løbe. Forskningen viser generelt neutral eller positiv effekt på blandt andet knoglemasse i underbenene (4). 

For meget løb, eller for hurtig progression i tempo eller volumen, kan give skader. Men det er et doseringsproblem – ikke et slidproblem. 

Myte 6: Jo mere du sveder, jo mere forbrænder du 

Denne myte findes i stort set alle sportsgrene. 

Det er rigtigt, at svedproduktion kræver energi. Men det er en minimal effekt og ikke noget, du kan bruge i praksis. 

I et studie målte man energiforbruget under 90 minutters hot yoga, som ofte markedsføres som ekstremt kalorieforbrændende på grund af varmen. Resultatet var i gennemsnit 286 kalorier på 90 minutter (5). 

Det svarer omtrent til en rask gåtur, selvom deltagerne svedte kraftigt. 

Sved er temperaturregulering, ikke fedtforbrænding. 

Myte 7: Du skal strække ud efter løb 

Det kan føles rart at strække ud efter løb. Men hvis du gør det for at reducere ømhed, bliver du sandsynligvis skuffet. 

Forskningen viser, at udstrækning ikke reducerer muskelømhed og ikke er nødvendigt for restitution (6). 

Gør det, hvis du kan lide det. Men lad være med at tro, at det er et must. 

Myte 8: Styrketræning gør dig til en langsom løber 

Tunge ben gør dig langsommere? Nej. Faktisk det modsatte. 

Styrketræning kan forbedre løbeøkonomi, øge udholdenhed og forbedre performance (7). 

Derudover styrker det knogler, muskler og led, hvilket øger din robusthed, som løber og reducerer risikoen for skader. 

Myte 9: Man kan ikke bygge muskelmasse og løbe samtidig 

Der var engang, hvor bodybuildere frygtede løbebåndet, fordi de troede, det ville ødelægge deres muskelmasse. 

I dag ved vi bedre. De nyeste og mest grundige studier viser, at konditionstræning ikke dræber dine gains (8). 

Det er klart, at restitutionen kan komme under pres, hvis du både vil dødløfte 300 kg og løbe 100 km samme uge. Men at tilføje et par løbeture til din styrketræning, vælter ikke korthuset. 

Myte 10: Løbetest i butik reducerer skader 

Det er populært at få lavet en løbetest i en løbebutik. Man løber på et løbebånd, får analyseret sin løbestil og bliver derefter anbefalet en dyr sko (9). 

Der er ingen stærk evidens for, at disse tests reducerer risikoen for skader eller forbedrer performance (9). 

Den mest evidensbaserede metode til at vælge løbesko er stadig at prøve dem og vælge dem, der føles mest komfortable. 

Disse tests kan heller ikke pålideligt forudsige skaderisiko. Og selv hvis man identificerer et bestemt bevægelsesmønster, er der ikke god evidens for, at det kan korrigeres med en bestemt type sko. 

Opsamling 

Med de her myter på plads er du forhåbentligt lidt bedre stillet til, at starte eller fortsætte din løberejse. 

Hvis du møder mange påstande på sociale medier, så husk at møde dem med lidt kritisk sans og skepsis – det kan du komme langt med. 

Jo mere absolut en påstand er, desto mere skeptisk skal du være. 

God løbetur.