• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Prohomoner - virker de?

Prohormoner er forstadier til hormoner som dannes i kroppen. Man har i mange år kunnet købe prohormoner som kosttilskud I USA og andre lande, og de havde på et tidspunkt også opnået en vis popularitet. Det er dog ikke tilladt at sælge prohormoner i Danmark, og de er også på dopinglisten.

Hvad er anabolske steroider?

Begrebet steroider dækker over molekyler, der er baseret på et sterolmolekyle med udgangspunkt i kolesterol. Androgen er en betegnelse for alle stoffer, naturlige som syntetiske, der binder sig til androgenreceptorer, og dermed har en stimulerende effekt på maskuline kønskarakteristika.

Androgen betyder ”vedrørende maskuline kønskarakterer” og anabolsk betyder vævsopbyggende. Androgene anabolske steroider er altså kolesterol-lignende stoffer, som er vævsopbyggende og som kan give visse maskuliniserende effekter. Det dækker både over det mandlige kønshormon testosteron, men også over kendte dopingstoffer som dianabol, oxymethelon osv. Langt de fleste anabolske steroider på markedet er syntetiske, det vil altså sige at de er blevet ”bygget” i et laboratorium. Deres struktur er som regel afledt af det mandlige kønshormon testosteron, men ofte modificeret på forskellige måder, enten for at gøre stoffet mere potent, gøre det indtageligt via munden eller for at øge dets levetid i kroppen.

Man har i mange år forsøgt, at skille den vævsopbyggende effekt fra den androgene, idet man ser den androgene side (fx aggresivitet, fremskyndet hårtab og fedtet hud) som uønsket i forhold til den anabolske. Den slags har dog kun haft begrænset succes. De mest potente anabolske steroider er lidt groft sagt også de stærkeste androgene.

Bivirkningerne ved anabolske steroider

Anabolske steroider har et meget bredt virkningsspektrum og dermed også en hel række fysiske bivirkninger. Helt generelt kan man sige, at der er nogle bivirkninger som er akutte/forbigående og nogle som er helt eller delvist kroniske. De akutte er dem, som kun ses så længe der er anabolske steroider i kroppen og de kroniske er de effekter der bliver i kroppen, selv efter steroiderne er ude. For både de akutte og de kroniske bivirkninger gælder det, at jo større doser, jo større bivirkninger. For de kroniske bivirkninger gælder det, at effekten akkumuleres over lang tid. Det vil sige at nogle bivirkninger kigger frem efter to kure, og nogle andre først efter 10 kure og selvfølgelig er der en voldsom stor forskel imellem individer med hensyn til dette.

De akutte bivirkninger der oftest ses er:

 - forhøjet blodtryk
 - fedtet hud/akne
 - nedsat egenproduktion af testosteron
 - forringet kolesteroltal
 - træthed eller let øget irritabilitet (afhængig af hvilke medicintyper der er tale om) 

Generelt tager det flere kure før de kroniske bivirkninger begynder at indfinde sig, men når de gør, er de mest hyppige kroniske bivirkninger:

 - fremskyndet skaldethed
 - forstørret prostata
 - stivere hjertemuskel
 - depression

Bivirkningerne ved længere tids dopingbrug, er dårligt belyst idet det er svært at sætte ordentlige studier op, fordi dopingbrug er så tabuiseret. På den ene side er der mange kontrollerede forsøg med anabolske steroider, der har dokumentet ingen eller få bivirkninger ved 3-4 måneders behandling med steroider, selv i rimeligt høje doser. På den anden side findes der hundredvis af case studies, som dokumenterer organsvigt, depression eller andre alvorlige bivirkninger efter brugen af anabolske steroider. Dette misforhold forklares sandsynligvis ved, at det akkumulerede forbrug af anabolske steroider skal over en vis tærskelværdi, førend bivirkningerne for alvor begynder at kigge frem. Et enkelt studie har fulgt dødeligheden af steroide brugere over 12 år og fundet en klart øget dødelighed, primært på grund af hjertekarsygdomme og selvmord, i forhold til baggrundsbefolkninger så det kan sagtens slås fast, at der altså er nogle sundhedsmæssige problemer forbundet med at bruge anabolske steroider, men problemet er stadig ikke særligt godt belyst.

Hvordan forholder det sig så med prohormoner?

Alle steroidhormoner i vores krop dannes i såkaldte syntesekæder, hvor de omdannes først fra den ene type forbindelse, til den anden og den næste, indtil de når frem til ”målet”. På den måde er der fx 6 individuelle trin fra kolesterol til testosteron. Ideen med prohormoner er at tilføre kroppen et molekyle som indgår i en syntesekæde på trinet lige før dannelsen af det ønskede aktive stof. Så ved at tilføre mere af det der bliver til testosteron eller et andet anabolsk steroide i næste trin, håber man at kunne ”skubbe” reaktionen lidt, så der bliver dannet mere af det aktive stof og dermed få en præstationsfremmende eller vævsopbyggende effekt. Desværre virker prohormoner generelt ikke særligt godt, men har stort set samme risiko for bivirkninger som ”rigtige” anabolske steroider. Desuden medfører prohormoner også de samme risici for at teste positiv i dopingtests som man gør med rigtige anabolske steroider.

Alle typer af prohormoner er nu omfattet af dopingloven og præcis lige så ulovlige som ”rigtige” anabolske steroider, selvom prohormoner af mange betragtes som værende mindre alvorlige.

Hos Bodylab kan du naturligvis købe lovlige kosttilskud som proteinpulver, aminosyrer og slankepiller.

,

Andre spørgsmål:

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her:

Facebook

100.000+

Kontakt