• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-Dag levering
  • Fri fragt over 299,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 299,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Fri fragt over 99,- | 0T 0M 0S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Kreatin virkning?

Kreatin fra Bodylab

Kreatin er et af de mest anvendte præstationsfremmende kosttilskud der findes på markedet. Kosttilskud har det med at komme og gå. Der har de seneste årtier været mange kosttilskud som har lovet forøget muskelmasse og større styrke, men de fleste er med tiden forsvundet fra markedet, fordi de lovede mere end de kunne holde. Det gør sig ikke gældende for kreatin. Det er et veldokumenteret kosttilskud, som har en mærkbar effekt. Og så er det et kosttilskud som er stort set bivirkningsfrit.

Hvad er kreatin?

Kreatin er et aminosyre-lignende stof, som findes i mange af kroppens celler. Det findes i meget stor koncentration i kroppens muskelceller, hvor det spiller en afgørende rolle i forbindelse med anaerobt muskelarbejde. Kreatin produceres naturligt i kroppen. Syntesen af kreatin foregår overvejende i leveren, nyrerne og i mindre grad i bugspytkirtlen. Syntesen af kreatin beløber sig til cirka 1 gram om dagen. Den resterende del af den kreatin der er tilgængeligt i kroppen, får vi via kosten. Specielt kød indeholder store mængder kreatin. En normal kost vil give i omegnen af 1 gram kreatin pr. dag. 95 % af den kreatin som findes i kroppen, er lagret i skeletmusklerne. De resterende 5 % findes i hjernen, nyrerne og testiklerne. Fordi kreatin primært findes i kød, så har vegetarer normalt lavere kreatinkoncentrationer i kroppen, sammenlignet med folk som spiser kød.

Hvordan virker kreatin?

Kreatin indvirker på det energisystem man kalder ATP-CP-energisystemet. ATP (adenosin-tri-fosfat) er en organisk, kemisk forbindelse, hvor der sidder 3 fosfatgrupper på. Bindingerne mellem disse fosfatgrupper er særdeles energirige, og når en eller flere fosfatgrupper fraspaltes via hydrolyse, så frigøres en stor mængde energi, som kan bruges til muskelkontraktioner. Kreatin lagres i kroppen som kreatinfosfat (CP), og når et ATP-molekyle mister en eller flere fosfatgrupper, så kan kreatinfosfat træde til som fosfat-donor og dermed ”genoplade” ATP-molekylet. Dette bevirker, at man kan arbejde en smule længere under hårdt, anaerobt arbejde. Det er sådan den præstationsfremmende effekt ved kreatin opstår. Men bliver simpelthen i stand til at forlænge evnen til kraftudvikling, under kortvarigt kraftbetonet muskelarbejde.

Følgende effekter kan opnås ved anvendelse af kreatin:

- Forøgelse af muskelmasse
- Større muskelstyrke
- Hurtigere restitution
- Reduktion af muskelømhed

Ikke alle responderer lige godt på kreatin

Det er ikke alle som får lige meget ud af kreatin som kosttilskud. Man estimerer at omkring 30 % af dem som tager kreatin er såkaldt ”non-responders”(1). Her er der tale om personer som enten reagerer dårligere på kreatin, eller som slet ikke oplever en positiv effekt overhovedet. En teori omkring dette er, at disse ”non-responders” fra naturens side har en højere koncentration af kreatin i kroppen, og derfor ikke får det samme ud af kreatin.

 

Kilde:

Greenhaff PL, Bodin K, Soderlund K, et al.:

Effect of oral creatine supplementation on skeletal muscle phosphocreatine resynthesis.

Am J Physiol 1994, 266:E745-E730. OpenURL

Spørgsmål:

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: