It’s cookie time, and muffin can stop us!
Du er i bagehumør og står nu over for et valg. Et svært et. Skal det være cookies eller muffins? Eller begge dele? Vi foreslår det sidste, men hvis du har brug for at tænke lidt, så lad os lige fortælle, hvorfor vi er så vilde med vores nye Baking Mixes.
Du behøver nemlig ikke være mesterbager for at lave lækre, saftige muffins eller sprøde cookies. Det eneste, du skal gøre, er at tilsætte vand og olie og smide dem i ovnen (husk at tænde den). Hvor nemt er det lige?
Chocolate Muffins Baking Mix
Dagen behøver ikke gå i kage, selvom du går ombord i en chokolademuffin.
Nu har de udviklet endnu en Baking Mix, tænker du nok. Godt for dem. Det sidste, du har brug for, er endnu et sukkerchok. Pludselig går det op for dig, at dagen ikke behøver gå i kage, selvom du går ombord i en chokolademuffin. Vores nye Chocolate Muffin Baking Mix er nemlig uden tilsat sukker og indeholder 31 % protein. Vi tager chokolade ret seriøst, så vi har tilsat 8 % chocolate chips og 5 % kakaopulver.
Vi har fyldt posen med ingredienser af bedste kvalitet. Når vi lægger lidt til, trækker vi også gerne lidt fra. På den gode måde. Derfor indeholder vores chokolademuffins hvedefibre, men ingen glutenholdige ingredienser. Vi tør også godt sige, at det er et af de mere innovative produkter på markedet.
Du behøver ikke være mesterbager. Tværtimod. Det tager kun få minutter at mikse den perfekte muffindej. Tilsæt blot vand og olie - resten har vi klaret. Efter en tur i ovnen kan du sætte tænderne i bløde og svampede proteinmuffins med chokolade. Hvis dit chokoladeglade hjerte ikke allerede er smeltet lidt ved tanken, kan du være sikker på, at kombinationen af knasende og smeltede chokoladestykker fikser det for dig.
Sådan bager du de bedste chokolademuffins
Bland 250 gram Chocolate Muffins Baking Mix med 2,5 dl vand og 25 gram smagsneutral olie eller smeltet smør. Miks dejen et par minutter, indtil den er glat. Fordel dejen i muffinforme. Bages i 20 til 22 minutter ved 200 grader.
En pose Chocolate Muffins Baking Mix indeholder to portioner a 250 gram og giver cirka 8 muffins pr. portion.
Chocolate Chip & Hazelnut Cookie Mix
Der sad du lige og tænkte, at du nok burde klikke ”nej tak” til cookies på nettet. Vent lige et øjeblik. Det er en helt anden slags cookies, vi vil lokke dig med. De sprøde af slagsen. Med vores Chocolate Chip & Hazelnut Cookie Mix kan du bage dine egne proteincookies på ingen tid. Du kan roligt sætte tænderne i en nybagt proteincookie med knasende stykker af mørk chokolade og ristede hasselnødder.
Vores Chocolate Chip & Hazelnut Cookies Baking Mix indeholder 24 % protein og har et højt fiberindhold. Vi har brugt de allerbedste råvarer og tilsat hele 8 % chokoladestykker og 8 % hasselnød. Hvis det ikke er nok til at lokke dig over på cookieholdet, så hæng lige på. Man kan ikke både blæse og have mel i munden. Det ved vi. Derfor har vi gjort det så nemt, at du næsten ikke når at tage forklædet på, før duften af cookies begynder at sprede sig i køkkenet. Du skal faktisk bare tilsætte vand og olie. Nemt, ikke?
Sådan bager du de sprødeste cookies
Bland 250 gram Chocolate Chip & Hazelnut Cookies Baking Mix med 0,5 dl vand og 60 gram smagsneutral olie eller smeltet smør. Ælt dejen et par minutter, indtil den er fast og jævn. Dejen deles i 8-10 stykker og rulles til kugler. Sæt kuglerne på en bageplade og tryk dem let flade. Bages i 10 til 12 minutter ved 200 grader.
En pose Baking Mix indeholder to portioner a 250 gram og giver cirka 8-10 cookies pr. portion.