Gå til hovedindhold Spring til søgning Gå til hovednavigation
GRATIS FRAGT OVER 499,-
E-mærket webshop
Dag-til-dag levering
4.7 stjerner på Trustpilot - over 41.500 anmeldelser
Spar 30 % på Whey 100 (1 kg)

Hindbærsnitte Cheesecake

Af: Mette Damgaard von Kauffmann
time
7 min.

Vi siger det bare: du får svært ved at gå tilbage til almindelig cheesecake efter denne. Det her er vores bud på den klassiske danske hindbærsnitte, nu i fløjlsblød, proteinrig cheesecakeform. Knasende, cremet hindbærsødme. Haps!

Indhold pr. portion

Calories Icon Energi
3.240,0 kcal
Protein Icon Protein
159,0 g
Fat Icon Fedt
156,0 g
Carbohydrates Icon Kulhydrater
290,0 g

Vi siger det bare: du får svært ved at gå tilbage til almindelig cheesecake efter denne. Det her er vores bud på den klassiske danske hindbærsnitte, nu i fløjlsblød, proteinrig cheesecakeform. Knasende, cremet hindbærsødme. Haps!

Indhold pr. portion

Calories Icon Energi
3.240,0 kcal
Protein Icon Protein
159,0 g
Fat Icon Fedt
156,0 g
Carbohydrates Icon Kulhydrater
290,0 g

Ingredienser

200 g kiks
60 g sødemiddel i strøform
1 tsk. vaniljesukker
120 g smør
8 husblas
400 g frosne hindbær
90 g sødemiddel i strøform
7 husblas
650 g vaniljeskyr
160 g neutral flødeost light
65 g Whey 100 (1 kg) - Danish Hindbærsnitte
2 tsk. vaniljesukker
110 g friske hindbær

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 175 grader varmluft. Kom kiks, sødemiddel og vaniljesukker i en minihakker, og hak dem, til de er helt smulrede.
  2. Smelt smørret, og kom det i minihakkeren. Mix det hele sammen.
  3. Beklæd bunden af en springform på cirka 20-25 centimeter i diameter med bagepapir (så der kun er bagepapir i bunden og ikke op ad kanten).
  4. Tryk kiksemassen ud i bunden af springformen i et jævnt lag med en ske. Bag kiksebunden i ovnen i 10 minutter. Lad den køle helt af i formen.
  5. Læg husblas i blød i koldt vand i 10 minutter.
  6. I ventetiden hældes de frosne hindbær og sødemiddel i en gryde og bringes i kog. Lad hindbærsaucen koge i fem minutter under omrøring.
  7. Pres husblas fri for vand, læg det i en skål, og smelt det i mikroovnen eller et vandbad (det er først smeltet helt, når det bobler). Kom 1 spsk. hindbærsauce ned i den smeltede husblas, og rør det godt rundt.
  8. Lad hindbærsaucen stå og køle lidt af i cirka 15 minutter. Hæld den herefter ud på kiksbunden i et jævnt lag. Stil kagen på køl i minimum to timer.
  9. Læg husblas i blød i koldt vand i 10 minutter.
  10. Kom vaniljeskyr, neutral flødeost light, Bodylab Whey 100 Danish Hindbærsnitte og vaniljesukker i en blender, og blend det til en klumpfri creme.
  11. Pres husblas fri for vand, læg det i en skål, og smelt det i mikroovnen eller et vandbad. Kom 1 spsk. creme ned i den smeltede husblas, og rør det godt rundt. Hæld herefter hurtigt husblasmassen ned i blenderen til hindbærsnittecremen, og blend det straks sammen.
  12. Fordel hindbærsnittecremen jævnt ud over det størknede hindbærlag.
  13. Stil din cheesecake på køl i minimum fire timer inden servering. Den kan også sagtens laves dagen før.
  14. Skil forsigtigt springformen fra kagen inden servering (skær eventuelt med en skarp kniv hele vejen rundt, inden springformkanten fjernes).
  15. Placer din cheesecake på et fad, og pynt kanten af kagen med friske hindbær.