Søg
Indkøbskurv Kurv

Efedrin slankepiller

Efedrin slankepiller

I dette afsnit i serien omkring slankepiller og andre slankemidler, ser vi nærmere på stoffet efedrin, som tidligere er blevet brugt hyppigt i diverse slankepiller. Efedrin har derudover også været en fast ingrediens i mange forskellige preworkout kosttilskud. Vi ser her nærmere på, hvad efedrin er, og hvordan efedrin fungerer.

Hvad er efedrin?

Efedrin (ephedrine på engelsk) er et alkaloid, der oprindeligt er isoleret fra Ephedra-planten (Ephedra vulgaris). Planteversionen er i tusinder af år blevet brugt i Kina og Asien, hvor den går under navnet Ma Huang. I dag fremstilles efedrin dog også syntetisk. Efedrin bruges, og har været brugt til mange forskellige ting igennem tiden, blandt andet til appetitundertrykkelse, forøget koncentration, stimulans, diverse næsesprays, hostemedicin og mange andre ting. Efedrin har en kemisk struktur, som minder om amfetamin og methamfetamin.

Brugen af efedrin i medicinalindustrien er dog i dag kraftigt minimeret. Tidligere var efedrin en fast komponent i mange forskellige typer af medicin, herunder næsesprays, hostemedicin og astmamedicin. Efedrin er også tidligere blevet brugt til forskellige slankemidler, herunder den meget omtalte slankepille, Letigen (mere om Letigen længere nede på siden). Letigen blev som bekendt trukket af markedet, og næsesprays og hostemedicin indeholder ikke længere efedrin. Primært fordi de positive effekter ved efedrin i høj grad overskygges af bivirkningerne.

Hvordan virker efedrin?

Efedrin er, det man kalder, et sympatomimetikum, da det påvirker det sympatiske nervesystem. Efedrin virker primært igennem dets effekt på noradrenalin receptorer og adrenerge receptorer, hvor det bevirker, at noradrenalin ikke genoptages af neuronerne og forbliver i synapsespalten mellem nervecellerne. Efedrin har samtidig evnen til at krydse blod hjerne barrieren og har derfor en CNS-stimulerende effekt.

Efedrin har både udvidende og sammentrækkende effekter på forskellige væv i kroppen, hvilket også er årsagen til, at det har været anvendt til mange forskellige medicinske formål. Efedrin har en vasokonstriktiv effekt, det vil sige en sammentrækkende effekt på blodkarrene. Det er grunden til, at man tidligere har anvendt efedrin i næsesprays, da det har en sammentrækkende effekt på blodkarrene i næsen. Samtidig har efedrin en udvidende effekt på bronkier og en hæmmende effekt på bronkiale kirtlers sekretion, hvorfor efedrin har en gavnlig virkning ved hoste og astma.

En anden meget væsentlig effekt er efedrins påvirkning af lipolysen (fedtforbrænding) i fedtceller. Det er med god grund, at efedrin har været meget brugt i diverse slankepiller, da efedrin rent faktisk virker. Efedrin påvirker ikke kun fedtforbrændingen direkte, det øger også kropstemperaturen og har en appetithæmmende effekt.

De famøse ECA stacks

Som sagt har efedrin indgået i mange forskellige typer af slankepiller. Den mest kendte type slankepille er uden tvivl de meget omtalte ECA stacks. ECA står for efedrin, koffein og acetylsalicylsyre (det smertestillende, febernedsættende og anti-inflammatoriske stof man finder i eksempelvis aspirin). De 3 stoffer anvendes sammen, da det efter sigende skulle have en synergistisk effekt, som giver anledning til større vægttab. ECA stacks er dog ikke længere lovlige i Danmark/EU, og efedrin er på dopinglisten, hvorfor man vil teste positiv, hvis man anvender et kosttilskud eller slankemiddel, som indeholder efedrin. Det meste kendte ECA slankemiddel, ThermoXpower, sælges dog stadigvæk ulovligt mange steder i Danmark, og er efter sigende meget efterspurgt. Læs mere om Therma Power

Letigen slankepillen

En af årsagerne til at efedrin ikke længere indgår i slankepiller herhjemme skyldes det store cirkus omkring slankepillen Letigen. Letigen blev opfundet af professoren Arne Astrup, og blev en meget stor salgssucces herhjemme. Letigen kom dog i mediernes søgelys, da en amerikansk undersøgelse såede tvivl om sikkerheden ved de aktive stoffer i slankepillen Letigen. De amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA), havde faktisk allerede tilbage i 1993 advaret om faren ved slankepiller, som indeholdte en kombination af efedrin og koffein.

Slankepillen blev mistænkt for at kunne give kraftigt forhøjet blodtryk, blodpropper i hjernen, hjerneblødning og hurtig hjertebanken. Til trods for, at der blev sået tvivl om sikkerheden ved slankemidlet, så gik der relativt lang tid, før lægemiddelstyrelsen valgte at trække godkendelsen af Letigen tilbage. Godkendelsen blev trukket tilbage november 2002, efter Letigen blev mistænkt for at være skyld i 10 dødsfald herhjemme.

Efedrin bivirkninger

Selvom det langt fra er alle, som har oplevet bivirkninger ved brug af efedrin, samt slankepiller og andre kosttilskud, hvor efedrin indgår, som eksempelvis ECA stacks, så har efedrin en ret udtalt bivirkningsprofil, og det er aldrig til at vide, hvem der er udsat, og om man får mange eller få bivirkninger. Her er nogle af de bivirkninger, som man kan opleve ved brugen af efedrin.

  • Forhøjet blodtryk
  • Svimmelhed
  • Kvalme
  • Fordøjelsesproblemer
  • Hjertebanken
  • Svedtendens
  • Vandladningsbesvær
  • Tremor
  • Søvnløshed

Herunder de mere sjældne, men langt mere alvorlige bivirkninger som blodpropper, hjerneblødninger og hjertestop. Derudover er der mange tilbagemeldinger fra brugere af efedrin, som oplever psykiske bivirkninger ved brugen af slankepiller, som indeholder efedrin. Der nævnes ting som nervøsitet, angst, forøget irritabilitet og manifest psykose.

Hvor farlig er efedrin reelt?

Som med alt andet medicin, så har efedrin bivirkninger. Og der kan faktisk være meget alvorlige potentielle bivirkninger. Men når man kigger det videnskabelige materiale igennem, så er det faktisk rigtigt mange undersøgelser, som viser, at slankepiller som ECA stacks har en relativt mild bivirkningsprofil, hvor bivirkningerne enten er ikke eksisterende, eller meget milde 1,2. Omvendt findes der også undersøgelser, som tyder på at efedrin kan have meget alvorlige bivirkninger i forhold til hjerte-kar systemet. En undersøgelse fra 2005 viser eksempelvis en mulig sammenhæng mellem brugen af efedrin, og dysfunktion af hjertets venstre ventrikel (det hjertekammer som pumper blod ud til kroppen)3. Problemet ved efedrin er, at det af mange kan bruges uden de store bivirkninger, mens efedrin hos et fåtal giver meget alvorlige bivirkninger. Derfor giver det meget god mening, at efedrin ikke længere er tilladt i slankepiller og kosttilskud generelt. Specielt når man tænker på, at målgruppen for disse slankepiller, ofte har eksisterende helbredsproblemer, som forhøjet blodtryk, sukkersyge, forhøjet kolesterol osv. De er derfor ekstra udsat for alvorlige bivirkninger. Dermed ikke sagt, at det kun er overvægtige personer, som oplever alvorlige bivirkninger ved efedrin. Der er eksempler på alvorlige bivirkninger hos brugere af efedrin med normal vægt og helbred.

Alternativ til slankepiller med efedrin

Der findes effektive slankepiller der ikke er baseret på efedrin. Fx har Bodylab udviklet slankepillen Trimlet, der er baseret på fiberen glucomannan. Denne naturlige fiber virker ved at absorbere vand i mavesækken og derved øge mæthedsfornemmelsen. Ifølge den dokumentation, der ligger til grund for EFSA’s (EU's ekspertpanel) godkendelse af Trimlet, øges effekten af en slankekur ved anvendelse af Trimlet. Du kan læse mere om dette slankemiddel her.

Konklusion

Selvom slankepiller, der indeholder efedrin ikke længere er tilladt i Danmark, så bruges de stadigvæk flittigt af folk, som ønsker at tabe sig. Specielt folk i træningsmiljøet, som gerne vil smide overflødigt fedt, anvender slankepiller med efedrin - som eksempelvis ThermoXpower. Man bør dog altid foretage en vis risikoafvejning, før man beslutter at anvende den slags slankepiller. Vægttab er en proces, som sagtens kan varetages uden at ty til slankepiller og andre medikamenter. Selv folk, som allerede er normalvægtige, og som bare vil cutte helt i bund, kan sagtens opnå dette uden at indtage slankepiller. Det handler om at have den rigtige tilgang til kost og træning. Det, man skal spørge sig selv om, er, hvor vidt man er villige til at løbe risikoen for alvorlige bivirkninger, for at opnå noget som i realiteten sagtens kunne opnås uden efedrin eller andre slankemidler.

Kilder:

  1. Int J Obes Relat Metab Disord. 2002 May;26(5):593-604.
    Herbal ephedra/caffeine for weight loss: a 6-month randomized safety and efficacy trial.
    Boozer CN, Daly PA, Homel P, Solomon JL, Blanchard D, Nasser JA, Strauss R, Meredith T.
    Source
    New York Obesity Research Center, St Luke's-Roosevelt Hospital and Columbia University, New York 10025, USA.
     
  2. Obes Rev. 2001 Aug;2(3):199-211.
    The safety and efficacy of pharmaceutical and herbal caffeine and ephedrine use as a weight loss agent.
    Greenway FL.
    Source
    Pennington Biomedical Research Center, 6400 Perkins Road, Baton Rouge, Louisiana 70808, USA. 
     
  3. J Card Fail. 2005 Feb;11(1):9-11.
    Is there an association between ephedra and heart failure? a case series.
    Peters CM, O'Neill JO, Young JB, Bott-Silverman C.
    Source
    Department of Cardiovascular Medicine, Cleveland Clinic Foundation, Cleveland, Ohio, USA.
  • Bodylab Diet Shake (1100 g)
    1156 anmeldelser
    • Vores klassiske Diet Shake
    • Rent mælkeprotein, fibre og vitaminer
    • Tre velsmagende varianter
    229,00DKK
    229,00DKK
    Vælg variant
  • Bodylab Trimlet (180 stk)
    92 anmeldelser
    • Effektiv slankepille med glucomannan-fiber
    • Tilsat chrom
    • Øger mæthedsfornemmelsen
    199,00DKK
    199,00DKK
  • Bodylab Trimlet+Koffein (180 stk)
    78 anmeldelser
    • Slankepille med glucomannan-fiber + koffein
    • Tilsat 50 mg, koffein pr. kapsel
    • Bidrager med ekstra energi
    249,00DKK
    249,00DKK
Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler