| Koffein har i mange år været kendt som et stimulerende middel med hurtigt indsættende og opkvikkende effekt. Det er dog først i de sidste årtier, at egentlig forskning har kunnet vise, at koffein øger vores udholdenhed bl.a. i forbindelse med sportspræstationer. Det har medvirket til udvikling af koffeinpiller. Hvorfor koffein har en præstationsfremmende effekt er der flere teorier om. Den klassiske forklaring er at koffein øger fedtforbrændingen, hvilket sparer på musklernes glykogendepoter, som derved forsinker træthedsudviklingen. Koffein er et naturstof, som vi til daglig møder i bla. kaffe, the og cola. Koffein findes også i guarana - en sydamerikansk plante som regnskovens indianere har brugt i århundreder til at klare store fysiske anstrengelser. Det er denne guarana der anvendes til produktion af koffeinpiller. Vi tilbyder både rene koffeinpiller, baseret på guaranaekstrakt, samt et blandingsprodukt der består af flere forskellige energigivende næringsstoffer. Blandingsproduktet, Bodylab Amplifier, indeholder en synergistisk kombination af de energigivende stoffer koffein, taurin, glucoronolacton, inositol og B-vitaminer. |