Proteinpulver findes i mange forskellige udgaver. Et af de protein produkter, vi tilbyder, er af typen whey (på dansk: Valleprotein). Når whey proteinpulver udvindes og filtreres skånsomt ved lave temperaturer, opnår det den højst mulige biologiske værdi af alle typer protein. Den biologiske værdi er et mål for proteinets kvalitet. Jo højere den biologiske værdi er, jo større en del af proteinet optages og udnyttes af kroppen.
Whey er et komplet protein af høj kvalitet, som indeholder alle essentielle aminosyrer. Whey proteinpulver er desuden en overlegen kilde til naturligt forkommende ’branched chain amino acids’ (BCAA). Whey proteinpulver har en ren og naturlig smag, og optages hurtigt og problemfrit i kroppen.
Whey proteinpulver fra Bodylab er et rent og naturligt produkt, der er udvundet af frisk komælk. Der er ingen dokumenterede bivirkninger ved whey protein, så med mindre du er allergisk over for mejeriprodukter, eller af medicinske årsager bør undgå mejeriprodukter, kan du roligt supplere din diæt med whey proteinpulver.
Proteinpulver som kosttilskud var tidligere synonym med bodybuilding og styrketræning, men protein tilskud anvendes i dag også af hospitaler, ældre mennesker og folk der er på slankekur.
Bodylab Whey 100 og 100 Extra Pure
Den whey man i dag finder i diverse typer af whey proteinpulvere, har gennemgået flere forskellige oprensningsprocesser for at frasortere de uønskede bestanddele – fx fedt og laktose. Er proteinpulveret helt (eller næsten) rent for fedt og laktose, kaldes det whey protein isolat, mens protein produkter med en smule fedt kaldes whey protein koncentrat.
Bodylab Whey 100 består af en blanding af 100 % rent udenatureret whey protein koncentrat og whey protein isolat, og indeholder kun få gram fedt og laktose pr. 100 gram proteinpulver. Varianter: Chokolade, jordbær, vanille, banan, neutral, karamel, fersken/appelsin, lemon, pistacie.
Proteinpulveret Bodylab Whey 100 Extra Pure består af 100 % rent udenatureret whey protein isolat, og er derfor lidt dyrere. Proteinindholdet er højere samtidig med, at det er helt renset for både fedt og laktose. Varianter: Jordbær, vanille, neutral, fersken/appelsin, lemon.