• Dansk produceret
  • Dag-til-dag levering
  • Gratis fragt over 500 DKK
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt - 000T 00M 00Stilbage

Bestil inden 16:0015:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Alli slankepillen

Slankemiddel fra Bodylab Banner

Alli slankepillen

I en række artikler vil Bodylab.dk se nærmere på nogen af de mest populære slankepiller på markedet, og opsummere fordele og ulemper ved de forskellige slankepiller. Samtidig vil vi se nærmere på, hvor veldokumenteret effekten er af diverse slankemidler er. I første omgang ser vi på stoffet Orlistat, som er hovedingrediensen i den kendte slankepille Alli.

Hvordan fungerer Alli slankepillen?

alli slankepiller

Alli slankepillen indeholder som nævnt stoffet Orlistat. Der findes 2 varianter af Alli. En receptpligtig variant, Xenical, som indeholder 120 mg af det aktive stof Orlistat, samt håndkøbsvarianten, Alli, som indeholder 60 mg af det aktive stof Orlistat. Alli slankepillen er en såkaldt lipasehæmmer, og som navnet indikerer, virker det ved at hæmme optagelse af fedt fra tarmen. Det fedt, som ikke optages, udskilles med afføringen. Det anbefales normalt, at man tager en Alli slankepille 3 gange om dagen, til de 3 hovedmåltider. Man må ikke anvende Alli slankepiller i mere end maksimalt 6 måneder. Læs også om Therma Power

Alli vægttab? Hvor effektiv er Alli slankepillen forhold til vægttab?

Alli eller Orlistat er et ret velundersøgt stof, og det overordnede billede, som tegnes, er primært positivt. En meta-undersøgelse fra Cochrane1, som har kigget på 11 randomiserede kontrollerede undersøgelser, viser, at 120 mg Orlistat 3 gange om dagen, i snit giver et vægttab på 2,7 kg eller 2,9 % mere, når man sammenligner med en placebogruppe. Antallet af personer med et klinisk signifikant vægttab var også større i Orlistat gruppen, end i placebo gruppen. Man kunne også registrere en større reduktion i taljemålet hos de personer, som fik ordineret Orlistat i forhold til de personer, som modtag en placebopille, hvilket selvfølgelig til en vis grad hænger sammen med det forøgede vægttab. Dog er der en del undersøgelser, som viser at Alli pillen har en positiv effekt på visceralt fedt2. Dette er ikke en helt irrelevant opdagelse, da vægttab ikke bare er vægttab. Det fedt, man lagrer i maveregionen, forøger risikoen for livsstilssygdomme som hjerte-kar sygdomme og kræft, i langt højere grad, end fedt lagret andre steder på kroppen.

Det skal dog ikke tolkes sådan, at alle undersøgelser viser en positiv effekt ved Alli slankepillen. Der findes også undersøgelser, som ikke kan dokumentere en signifikant positiv effekt ved Alli. En undersøgelse fra 20063, som kiggede på effekten af Orlistat i forhold til 40 overvægtige 14 til 18 årige, konkluderede, at Orlistat ikke havde nogen signifikant effekt på de unges BMI efter 6 måneders brug.

Den overordnede konklusion er dog, at Alli slankepillen vil give anledning til et mindre vægttab på omkring 3 % mere, end man kan opnå med diæt alene, når det bruges af personer, som er overvægtige, og som har et BMI på over 27.

Den langsigtede effekt af Alli slankepiller?

Et vigtigt aspekt i forbindelse med vægttab er evnen til at bevare et vægttab og ikke tage det hele på igen. Meget tyder på, at Alli slankepillen kan spille en positiv rolle i forhold til at bevare et givent vægttab. Der findes nemlig flere undersøgelser4, som viser, at brugere af slankepillen Alli efter en årrække med kontinuerlig brug, har lettere ved at holde vægttabet, sammenlignet med personer, som kun har tabt sig via diæt manipulation. En 4 års randomiseret, placebo kontrolleret, dobbelt blindtest fra 2004, som har undersøgt 3304 overvægtige patenter, viser, at de patienter som har fået ordineret slankepillen Alli, har opnået et gennemsnitligt vægttab på 5,8 kg vs. 3 kg hos dem, som har modtaget en placebo.

Alli slankepiller i forhold til livsstilssygdomme

Der er lavet mange undersøgelser med det formål at dokumentere effekten af slankepillen Alli i forhold til sygdomme som diabetes 2, for højt blodtryk og forhøjet kolesteroltal. De fleste undersøgelser viser, at Alli minimerer risikoen for at udvikle diabetes 2, hos overvægtige patienter. En 4 årig undersøgelse fra 20044, viser, at risikoen for at udvikle diabetes var 37,3 % mindre hos dem, som tog Alli slankepiller versus dem, som fik en placebo.

I forhold til forhøjet blodtryk, blodsukker og forhøjet kolesteroltal viser de fleste undersøgelser et lavt til moderat fald ved brug af Alli1,5. Faldet i blodtryk kan dog ikke nødvendigvis tilskrives Alli slankepillen, da vægttab i sig selv kan have en blodtrykssænkende effekt.

Alli bivirkningerne? Bivirkninger ved slankepillen Alli

Slankepillerne Alli eller Orlistat virker kun i selve tarmen, og optages ikke af kroppen. Det er derfor meget naturligt, at de registrerede bivirkninger ved Alli primært forekommer i det gastrointestinale område. Bivirkningerne ved slankepillen Alli har en meget høj forekomst, og typisk vil 2 ud af 10 brugere opleve bivirkninger.

De mest almindelige Alli bivirkninger er:

  • Fedtet afføring
  • Diarre
  • Sivende afføring
  • Pludselig afføringstrang
  • Øget afføringsfrekvens
  • Mavesmerter
  • Luft i maven

Typisk hænger det dog sådan sammen, at jo mere fedt, man indtager via kosten, jo flere bivirkninger ved Alli vil man opleve og med større sværhedsgrad.

Alternativ til Alli slankepiller

Som noget nyt har slankepiller baseret på fiberen glucomannan fået EU's blåstempling. De bagvedliggende undersøgelser kan nemlig dokumentere en markant effekt.

Glucomannan er, modsat indholdsstofferne i Alli slankepiller, praktisk taget fri for bivirkninger.

Slankepiller baseret på glucomannan kan købes i håndkøb.

Læs mere om slankepiller baseret på glucomannan her.

Konklusion

Det er vigtigt først og fremmest at konkludere, at de fleste af de undersøgelser, som der er lavet på Orlistat, er lavet på Xenical dosis, og ikke Alli dosis. Så brugere af slankepillen Alli må forvente en lidt ringere effekt, end de fleste undersøgelser kan dokumentere.

Derudover er Alli slankepillen primært rettet mod folk, som er overvægtige i en sådan grad, at det er helbredstruende. Når man vejer Alli’s bivirkninger og pris op imod det ret sparsomme vægttab, man opnår ved brugen af Alli slankepillen, så vil det for en person som, kun skal smide et mindre antal kg, ikke rigtigt kunne betale sig at bruge Alli slankepiller. For en meget overvægtig person vil 3 % ekstra vægttab dog altid være værd at tage med, da 3 % ekstra kan betyde meget i forhold til risikofaktorer.

Kilder:

  1. Cochrane Database Syst Rev. 2003;(4):CD004094.
    Long-term pharmacotherapy for obesity and overweight.
    Padwal R, Li SK, Lau DC.
    Source
    Division of Clinical Pharmacology, Sunnybrook and Women's College Health Sciences Center, Room E2-42, 2075 Bayview Avenue, Toronto, Ontario, Canada, M4N 3M5.
     
  2. Obesity (Silver Spring). 2011 Sep;19(9):1796-803. doi: 10.1038/oby.2011.143. Epub 2011 Jun 30.
    Orlistat 60 mg reduces visceral adipose tissue: a 24-week randomized, placebo-controlled, multicenter trial.
    Smith SR, Stenlof KS, Greenway FL, McHutchison J, Schwartz SM, B Dev V, Berk ES, Kapikian R.
    Source
    BioImaging, Pennington Biomedical Research Center, Baton Rouge, Louisiana, USA.
     
  3. Endocr Pract. 2006 Jan-Feb;12(1):18-28.
    Randomized, double-blind, placebo-controlled trial of orlistat for weight loss in adolescents.
    Maahs D, de Serna DG, Kolotkin RL, Ralston S, Sandate J, Qualls C, Schade DS.
    Source
    Barbara Davis Center for Childhood Diabetes, University of Colorado Health Sciences Center, Denver, Colorado 80262, USA.
     
  4. Diabetes Care. 2004 Jan;27(1):155-61.
    XENical in the prevention of diabetes in obese subjects (XENDOS) study: a randomized study of orlistat as an adjunct to lifestyle changes for the prevention of type 2 diabetes in obese patients.
    Torgerson JS, Hauptman J, Boldrin MN, Sjöström L.
    Source
    Department of Body Composition and Metabolism, Sahlgrenska University Hospital, Göteborg, Sweden.
     
  5. Am J Clin Nutr. 2004 Dec;80(6):1461-8.
    Changes in body weight and serum lipid profile in obese patients treated with orlistat in addition to a hypocaloric diet: a systematic review of randomized clinical trials.
    Hutton B, Fergusson D.
    Source
    Clinical Epidemiology Program, Ottawa Health Research Institute, Ottawa, Canada.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her:

Vind et gavekort på 1.000 kr.

Deltag i konkurrencen

Facebook

85.800+

Trustpilot

9.5 / 10

Kontakt