Svar:
Jeg tror transitionen fra en frekvens på 1 gang i ugen pr. muskelgruppe, til 3 gange i ugen pr. muskelgruppe, har været for voldsom, og det er det du mærker til nu. Problemet er dog ikke nødvendigvis selve frekvens øgningen, isoleret set. Men at du samtidig med at øge frekvensen, også har trænet med maksimal intensitet og udmattelsesgrad i de respektive sæt.
En mulig løsning kunne være at du tager 1 uge fri fra træningen, og så starter op med det samme program, men med en progressionsplan, hvor du starter med 80 % af det du maksimalt kan løfte i de angivne sæt. Det vil sige, at hvis du normalt kører 4 sæt x 6 reps med 100 kg i en given øvelse, så laver du indledningsvist 4 sæt x 6 reps med 80 kg. Herefter kan du øge med 2,5 % i ugen. Det vil give dine led mulighed for at tilpasse sig, og samtidig vil det være et fint tilløb i forhold til det at sætte nye rekorder, når du når tilbage til dit gamle niveau igen