Hej Bodylab,
Jeg er 21 år og rigtig glad for at træne. Et af de første programmer jeg kørte, da jeg begyndte at træne for nogle år siden, var B2B, og det var perfekt.
Efter jeg startede på universitetet for over et års tid siden, er der blevet mindre tid til træning, så jeg har kørt 5x5 Stronglifts cirka 3 gange om ugen.
Jeg føler nu, at jeg strukturerer min tid bedre, og overvejer derfor at begynde på B2B del 2, hvor der skal trænes seks gange ugentligt. Derudover tænker jeg at træne fra morgenstunden. Hvordan skal jeg strukturere mine måltider i det tilfælde, at jeg træner fra morgenstunden (spise før/efter træning)? Og er det en god idé at køre B2B del 2 i mit tilfælde? Mine 1RM er 180 i back squat, 200 kg i dødløft og 100 kg i bænkpres. Jeg er 187 cm og vejer 83 kg.