Svar:
Lad mig indledningsvist pointere, at hvis du påtænker at løbe 16 km hver dag, så får du meget svært ved at tage 10 kg på. Specielt hvis du i forvejen har svært ved at tage på. Hvis du virkelig er seriøs med at tage 10 kg på, så burde du nærmere skære ned for løbetræningen, og skrue op for styrketræningen.
Mht. dit spørgsmål omkring weightgainer, så fungerer weightgainer som et supplement til din kost, og er særdeles velegnet som post-workout drink, eller som et ekstra tilskud for dem der har svært ved at tage på. Der er ikke nogen magisk virkning ved det, udover at det hjælper dig til at få de kalorier og proteiner indenbords, som du har brug for hvis du vil tage på. Og det er reelt ret simpelt. Tager du ikke på, så indtager du for få kalorier. Og du behøver ikke være bekymret for din mave. Hvis du tager de 10 kg på i et stille og roligt tempo, og træner hårdt med vægtene, så vil det primært være muskelmasse du tager på.
BCAA kosttilskud er rigtigt godt til at fremme restitutionen efter træning, også efter løbetræning. Det som er vigtigt for dig lige nu, hvis du er seriøs med at tage de 10 kg på, er at du skærer ned for løbetræningen og op for styrketræningen. Jo mere du løber, jo flere kalorier skal du have indenbords for at vokse.