Artikler / Proteinpulverets historie: Fra tørrede indvolde til Clear Whey |
Skrevet af Brian Henneberg, fysioterapeut Bodybuildere og atleter har gennem tiden indtaget nogle virkeligt obskure og meget lidt velsmagende kosttilskud. Med den nye generation af proteinpulver, som minder mere om saftevand eller iste, er der langt til den mælkeagtige drik, vi har været vant til med valleprotein i årevis. Det hurtige overblik
Hvorfor indtage proteinpulver?De af os, som træner meget og indtager kosttilskud, skal ofte stå på mål for spørgsmål om, hvorfor vi ikke bare spiser noget ‘rigtigt mad’, fremfor at indtage proteinpulver. Det er som regel spørgsmål, der kommer fra folk, som selv nupper en fyraftensbajer eller en burger med pommes frites om lørdagen, når de har tømmermænd. Proteinpulver er ganske enkelt bare en praktisk del af en fit livsstil, hvor man nu, med de nye proteintyper, er i stand til at få vigtige aminosyrer tilført, stort set uden at indtage andre uønskede makronæringsstoffer. ![]() 1. generation: Tørrede indvolde og opløsningsmidlerI 1965 sendte bodybuilderen Dave Draper sit indvoldsbaserede proteinpulver ’Dave Draper’s Mr. America Protein’ på gaden. Det skulle angiveligt være et af verdenshistoriens værst smagende proteintilskud. Det indeholdt bl.a. tørret milt og grisehjerne. Meget bedre var det ikke med nogle af de gamle såkaldte 1. generations vallebaserede kosttilskud fra 40’erne, 50’erne og 60’erne. De første udgaver af det i dag så populære valleprotein var noget klumpet, kvalmende og svært opløseligt skrammel, som tit blev lavet ved hjælp af opløsningsmidler, og som blev rørt sammen i garager med cementblandere og kanopadler. Det blev lidt bedre med tiden, men jeg erindrer selv noget af det første proteinpulver, jeg købte i 25 kg-sække tilbage i 90’erne. Det var med ’neutral’ smag, var svært opløseligt i vand og udløste opkastningsrefleks, når jeg forsøgte at gylpe den klumpende og meget lidt velsmagende væske i mig. ![]() 2. generation: Koncentreret valleproteinMens 1. generations valleproteinpulver havde et proteinindhold på omkring 30-40%, altså 30-40 g protein pr. 100 g pulver, og et meget højt indhold af laktose/mælkesukker og fedt, så blev det langt bedre med 2. generation. ![]() Læs også Proteinpulverets historie Valleproteinkoncentrat sælges stadig i tonsvis og har normalvis et proteinindhold på omkring 70-75 %, mens fedt- og kulhydratindholdet ligger på omkring 5-8 %. Samtidig blev det langt mere vandopløseligt og velsmagende end de gamle varianter. 3. generation: Ultrafiltreret proteinisolatDet næste valleproteinpulver, man blev i stand til at fremstille ved hjælp af forbedrede filtreringsteknikker på mejerierne, var det såkaldte valleproteinisolat. Her kunne man nu, næsten fuldstændig, frasortere fedt og laktose, og proteinindholdet kom nu op på 85-92 %. Valleproteinisolat er for de atleter, som bare enten gerne vil have noget af det bedste proteintilskud på markedet, eller konkurrerende atleter, som virkelig vil have styr på deres makros og ikke kan leve med det indhold af fedt og mælkesukker, der er i vallekoncentrat. Isolat er også velegnet til laktoseintolerante, som ikke er så vilde med plantebaseret protein, og som stadig gerne vil have adgang til valleproteinets overlegne aminosyreprofil. 4. generation: Let og forfriskende Clear WheyMed 4. generations proteinpulver, clear whey har man taget valleproteinisolat og formået at gøre det juice-agtigt. Jeg følte mig nærmest lidt skyldig, fordi atleter før i tiden har måttet lide for deres protein, og nu sidder jeg bare her og skyller en lækker kvalitetsshake ned med stort velbehag. Fælles for de tre varianter er, at de smager allerbedst med iskoldt vand, og så skal de lige stå 3 min, når du har rystet dem sammen, da de skummer mere end gammeldags proteinpulver. Ligesom med en god Guinness er det dog ventetiden værd. Hvis man lige er startet med at træne, og clear whey er det første proteinpulver, man prøver, så skal man vide, at man er heldig at være født ind i en moderne high tech-verden, hvor man ikke behøver holde vejret, når man skal have sine proteinshakes ned. Der er langt fra clear whey til de gustne valleklumper, jeg gylpede i mig i 90’erne. Det har aldrig været nemmere at få koncentreret kvalitetsprotein med en fremragende smag, end det er lige nu. ![]() Skal vi se på ’specifikationerne’ på clear whey, så ser de ud som følger:
Bodylabs egen clear whey er desuden halal, kosher, baseret på mælk fra græsfodrede køer, non GMO og produceret på Bodylabs egen fabrik i Danmark. KonklusionProteinpulver er ganske enkelt en praktisk del af en fit livsstil, hvor man nu, med de nye proteintyper, er i stand til at få vigtige aminosyrer tilført, stort set uden at indtage andre uønskede makronæringsstoffer. At kunne tilføre kroppen lidt hurtigt ekstra protein 1-2 gange om dagen via en shake er bare en uhyre let, praktisk og effektiv måde at holde sin proteinsyntese i vejret på i dagene efter en hård træning. Og med det nye velsmagende 4. generations proteinpulver, clear whey, har det aldrig været lettere og mere behageligt at få opfyldt sit proteinbehov. Men husk nu at sætte pris på det, for det er ikke mange år siden, vi træningsoldinge måtte gylpe os gennem utallige opkastinducerende shakes for at få vores gains. Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.
|