• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 99,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 99,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Hvor stærk kan man blive i de 3 store?


Hej Bodylab,
 
Ved godt det er svært at besvare dette spørgsmål, men jeg er alligevel lidt nysgerrig. Hvis vi antager, at en person som har opbygget en god grundmuskelmasse, har gennemsnitlige gener, og træner for at blive så stærk så muligt, hvor stærk kan en gennemsnitsperson så blive i de 3 store løft. Lad os antage at personen er 180 cm høj og vejer 90 kg. Og vi snakker ikke om en kort tidsramme. Bare som topmålet efter en lang træningskarriere. Og uden stoffer.

Svar:

Det er et meget, meget svært spørgsmål at svare på, da det ikke udelukkende handler om genetik. Der er jo mange andre faktorer som spiller ind. Arbejdsmoral. Hvor motiveret er man til at give den gas i træningscentret. Det ydre omstændigheder. Hvilken type arbejde har man? Har man en familie, hvor man også skal tage sig af sine børn og sin kone. Hvilket træningsmiljø træner man i? Træner man i den lokale Fitness World, eller i en styrkeløftsklub, hvor andre kan presse en, og komme med gode råd i forhold til teknik og programlægning?
 
Men lad os antage, at alle disse faktorer er optimale. En person med gennemsnitlige gener, og med en højde på 180 cm og en kropsvægt på 90 kg, ville kunne blive langt stærkere end de fleste tror. Det er svært at sige helt hvor langt en sådan person ville nå, da det også afhænger af hans kropsstruktur. Ekstremitetslængder, torsolængde osv. Men jeg vil helt klart mene, at en sådan person efter mange års træning med garanti ville kunne squatte +200 kg, bænke +150 kg og dødløfte +250 kg. Tallene ville ændre sig lidt efter kropsstruktur. Hvis personen har korte lårben og korte arme, så ville tallene ændre sig, så han ville kunne bænke og squatte mere, men dødløft lidt mindre. Men disse tal ville som minimum være opnåelige. Og i nogle tilfælde ville tallene ligge et pænt stykke over. Men det afhænger af de førnævnte faktorer.   
 

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: