Svar:

Det er korrekt, at lægmusklen indeholder flere type I fibre end mange af kroppens andre muskler. Det er praktisk nok, da meget af det arbejde som lægmusklen laver i det daglige, er ekstremt udholdenhedspræget. Men det er ikke korrekt, at man bør træne lægmusklen med markant højere reps end det man anvender på andre muskler. Jeg kan godt forstå at man når frem til denne konklusion. Det er en logisk ræsonnering, at hvis en muskel indeholder mange type I fibre, som er en fibertype der er meget udholdende, så bør man træne den med det in mente.

Desværre forholder det sig ikke sådan. Type I fibre har et meget dårligt vækstpotentiale, sammenlignet med type II fibre. Så selvom den procentuelle andel af type I fibre er større, så vil man rent resultatmæssigt få bedre resultater, mht. hypertrofi, ved at fokusere på træning som fremprovokerer tilpasninger i type II fibrene. Man bør derfor træne lægmusklen ligesom man træner alle andre muskler i kroppen.

Man kan dog argumentere for at man kan anvende en svagt højere rep range ved træning af læggen, da den range of motion (ROM) man arbejder ved i lægøvelser, er relativt kort. Tiden under spænding (TUT) pr. repetition ved f.eks calf raises, vil derfor være kortere, end den er det ved eksempelvis bænkpres. Så hvor man i bænkpres måske kører sæt af 5-15 reps, så kan man godt forsvare, at man i lægøvelser kører sæt af eksempelvis 10-20 reps.

Mere viden om styrketræning her.