• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-Dag levering
  • Fri fragt over 299,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 299,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Gratis fragt ved køb over 99,- | 0T 0M 0S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Smerter i lænden efter squat og dødløft

Hej Bodylab,

Jeg oplever tit at få lette smerter i lænden ved dødløft og squat. Jeg er opmærksom på at skulle få en bedre teknik, men hvilke øvelser ville være gode til at styrke den nedre ryg - skal man overhovedet træne den del, hvis man har vedvarende (dog lette) smerter?
 

Svar:

Det er selvfølgelig ikke normalt, at man får smerter i lænden efter squat og dødløft. Med mindre der er tale om DOMS, men det går jeg ud fra ikke er tilfældet. Som du selv nævner, så er teknikken det første man bør kigge på. Har du fået nogen til at tjekke din teknik? Hvis ikke, så synes jeg du skal finde en kompetent instruktør, vægtløfter, styrkeløfter eller lignende, som har de nødvendige kompetencer til at vurdere squat- og dødløftteknik.
 
Hvis man kører squat og dødløft regelmæssigt, så er der normalt ikke behov for ekstra træning af lænden. Spørgsmålet er mere om du har brug for noget supplerende mavetræning. Husk at der skal være en balance mellem styrken i lænden og styrken i mavemusklerne, for at opretholde en sund og stærk core. En muskelubalance vil kunne give anledning til smerter. Der sker dog ikke noget ved at supplere med lidt hyperextentions eller back raises, hvis du føler, der er et behov for det. Jeg vil dog umiddelbart tro, at du kommer længere med lidt supplerende mavetræning.
 
Husk at mavetræning ikke handler om at lave endeløse gentagelser i situps og crunches. Vælg en øvelse, hvor ekstra belastning er muligt, og hvor der er mulighed for progression. Eller vælg øvelser som har så tilpas høj sværhedsgrad, at du kan holde dig under 15 gentagelser. Vær dog opmærksom på at vælge øvelser som ikke skaber problemer for din lænd.
 

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: