Svar:
Som udgangspunkt skader en cheatday ikke. Faktisk kan der være visse fordele ved det, hvis man kører med et relativt stort kalorieunderskud, da forbrændingen så får et spark, og risikoen for at gå i "starvation mode" bliver noget mindre.
Men da du ikke følger en konkret kostplan, og ikke tæller kalorier, så ved du reelt ikke hvor du befinder dig. Du kan stå i en situation, hvor du ligger ruller frem og tilbage mellem et lille kalorieoverskud, og et lille kalorieunderskud. Det har den praktisk effekt, at du holder vægten, eller måske sågar taber dig en smule. Hvis du på det grundlag smider en cheatday ind, hvor du spiser uhæmmet, så kan det sagtens betyder, at du kommer til at akkumulere noget fedt.
Så med mindre du får bedre styr på din kost, og får et bedre overblik over, hvor du egentlig befinder dig kaloriemæssigt, så ville jeg ikke anbefale dig det.