• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-Dag levering
  • Fri fragt over 299,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 299,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Pyramidetræning suboptimalt?


Hej Bodylab,
 
Nu har jeg flere gange læst, at pyramidetræning er noget lort, men har aldrig rigtigt forstået hvorfor? Jeg har altid kørt sådan. Jeg starter med 12 reps, og øger vægten sæt for sæt indtil jeg rammer en vægt jeg kun kan tage 5-6 gentagelser med. Er det dumt at gøre det sådan? Og hvorfor?

 

Svar:

Nu skal det selvfølgelig ikke forstås sådan, at man slet ikke kan få resultater med pyramidetræning. For det kan man selvfølgelig godt. Og det har du sikkert også fået, siden du har brugt det igennem længere tid i din træning. Ellers havde du nok skiftet for længst.
 
Men det er korrekt, at der er visse problemer forbundet med pyramidetræning. Når man udsætter musklen for høje reps ved lavere vægt, så sker der en lang række ting, som hæmmer kraftudviklingspotentialet. Affaldsstofsdannelse, forbrug af ressourcer, udtrætning osv. Det betyder, at potentialet for at kunne løfte tungt falder sæt for sæt. Hvis du ender på 5 reps med 100 kg i bænkpres, så kunne du måske have løftet 105-110 kg for 5 reps, hvis du havde droppet alle de lettere sæt. Og deri ligger problemet. For det er typisk de tungere sæt som har det største hypertrofi potentiale.

Så det er bedre, at man uden at bruge for meget energi, bygger op til en række top sæt med samme vægt. Det er den generelle holdning i dag. Hvis man kigger på litteraturen, så skriver Vladimir Zatsiorsky i hans bog, “Science and Practice of Strength Training”, at russerne droppede pyramidetræning helt tilbage i 60’eren, fordi de fandt ud af at der var mere effektive måder at strukturere sæt og reps på. Og det er forståeligt nok. For man får langt mere ud af at lave en række sæt med en tung top vægt, end at lave en progressiv række af sæt, som dræner kroppen, og så slutte på et enkelt tungt top sæt, med en vægt som er hæmmet af alle de tidligere sæt.    

 

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: