• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-Dag levering
  • Fri fragt over 299,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 299,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Fri fragt over 99,-

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Betyder større muskler større styrke?


Hej Bodylab,

Jeg synes selv jeg har fået opbygget en ret muskuløs krop og en rimelig god styrke. Alligevel undrer det mig at jeg ofte ser nogen i centret som er meget stærkere end mig, til trods for at de er noget mindre. Jeg troede større muskler betød større styrke? Hvordan hænger det sammen? 

Svar:

Du har ret i at en større muskler er en potentielt stærkere muskel. En muskels styrke er proportional med musklens fysiologiske tværsnit. Det er dog kun en del af forklaringen på fysisk styrke. En meget stor del af den styrke en person kan fremvise ligger gemt i nervesystemet. Når man vægttræner stimulerer man ikke kun musklerne til vækst, men man stimulerer også nervesystemet til at tilpasse sig. Det er det man kalder neurale tilpasninger.  

Nervesystemet bliver simpelthen mere effektivt, og bedre til at aktivere de pågældende muskler. Når man træner for at øge ens muskelmasse, så træner man typisk med gentagelse i området 5-15 reps. Den slags træning giver langt de bedste forudsætninger for muskelvækst, og giver også ret markante tilpasninger i nervesystemet. Hvis man ligesom styrkeløftere og vægtløftere ligger fokus på lave gentagelser i området 1-3 reps, så vil man ikke stimulere muskeltilvækst i samme udstrækning, som når man træner med højere reps. Til gengæld er det langt den bedste måde at stimulere tilpasninger i nervesystemet. Derfor vil personer som træner på denne måde ofte være noget mindre end bodybuildere, men meget stærkere. Det er derfor man ser styrkeløftere på 70 kg, som bænker over 200 kg.  

Man kan dog ikke glemme den genetiske faktor. Der er bare nogen som er født med flere type II fibre og et mere effektivt nervesystem end andre. Så de vil altid i utrænet tilstand være stærkere end folk med færre type II fibre og et mindre effektivt nervesystem. Så forklaringen på hvorfor du ser folk i centret som er mindre, men stærkere end dig, er nok en kombination af ovenstående. 

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: