• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Antioxidanter hæmmer muskelvækst


Hej Bodylab,

Jeg vil gerne vide om vitamintilskud har nogen effekt på styrketræning. Altså jeg ved at vitamintilskud jo nok er har en gavnlig effekt på ens sundhed, men jeg tænkte specifikt i forhold til ens træningsresultater – er der fx en positiv effekt på styrken eller muskelmassen, ved at tage en multivitamin dagligt? Eller er det ”bare” til gavn for ens sundhed?

Svar:

Først og fremmest er en sundhedsfremmende effekt af vitamintilskud ikke så veldokumenteret som mange går og tror. Man finder generelt ikke samme sundhedseffekt af vitaminer i kosttilskudsform, som hvis vitaminerne indtages i form af fødevarer, som grøntsager – hvilket blandt andet kan skyldes indholdet af alle mulige andre komponenter i grøntsagerne, som andre vitaminer og fytokemikalier – eller den kombination disse optræder i, i fødevarerne. Så det er altså altid at foretrække at få sine vitaminer fra kosten, frem for kosttilskud.

Nåh, men nu til spørgsmålet. Er der en præstationsfremmende effekt af vitamintilskud i forhold til styrketræning? Ikke hvis man i forvejen har dækket sit behov for vitaminer, hvilket generelt set kan gøres med en sund og varieret kost. Særligt D-vitamin-tilskud bliver ofte beskrevet som præstationsfremmende, men det er tvivlsomt at der rent faktisk er en effekt, hvis man i forvejen har dækket sit behov. Hvis man derimod er i underskud af D-vitamin, og får dækket dette med et tilskud, er det ikke utænkeligt at man præsterer bedre i sin træning – men så er det måske lige at strække den at kalde tilskuddet for præstationsfremmende, når der egentlig er tale om en mangel som der rettes op på.

Og når der er tale om tilskud med antioxidanter, ser der faktisk ud til at være en negativ effekt på styrketræning. Således har man i et nyt studie observeret at tilskud med antioxidanter (C- og E-vitamin) havde en hæmmende effekt på muskelvæksten i respons på træning. Måske fordi antioxidanterne hæmmer dannelsen af visse frie radikaler (ROS), som opstår ved cellulært stress, og muligvis virker som signalstoffer for hypertrofi (muskelvækst). Således øgede de personer, der ikke indtog antioxidanter, deres fedtfri masse med 3,9 % efter 12 ugers styrketræning – hvorimod gruppen der fik tilskud med C- og E-vitamin kun havde en øgning på 1,4 %. Så tilskud med store mængder antioxidanter ser altså ud til at være en skidt idé, hvis man gerne vil være stor og stærk.

Med andre ord kan man altså argumentere for at det for styrketrænende vil være en bedre idé at droppe multivitaminpillen, og i stedet spise rigeligt og varieret med frugt og grønt – og evt. supplere med et D-vitamin-tilskud i vinterhalvåret.

(1) Bjørnsen T, Salvesen S, Berntsen S, Hetlelid KJ, Stea TH, Lohne-Seiler H, Rohde G, Haraldstad K, Raastad T, Køpp U, Haugeberg G, Mansoor MA, Bastani NE, Blomhoff R, Stølevik SB, Seynnes OR, Paulsen G. Vitamin C and E supplementation blunts increases in total lean body mass in elderly men after strength training. Scand J Med Sci Sports. 2016 Jul;26(7):755-63. doi: 10.1111/sms.12506.
 

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her:

Facebook

100.000+

Kontakt