Søg
Indkøbskurv Kurv

Hej Bodylab,

Jeg har hørt at aspartam affedter hjernen, er det sandt? Jeg har også læst at kroppen omdanner det til træsprit, som er giftigt for mennesker. Er det sandt, og hvorfor er det i så fald lovligt?
 
 

Svar:

Nej, aspartam affedter helt sikkert ikke din hjerne. Men de mange myter om at aspartam skulle være skadeligt dør nok aldrig. For på trods af at aspartam er et af de allermest testede tilsætningsstoffer i fødevarer overhovedet, så raser bloggere og Youtube-brugeres skræmmekampagner mod aspartam ufortrødent.

Faktisk udgav EFSA (European Food Safety Authority) i 2013 en risiko-vurdering på baggrund af en meget stor mængde forskning i aspartam. De konkluderede at aspartam er sikkert at indtage i den samlede mængde man får fra diverse kunstigt sødede produkter. Der er altså yderst solid evidens for at sødemidlet aspartam ikke er skadeligt.

Det afholder dog ikke diverse facebook-sider fra at komme med advarsler om giftstoffer i aspartam. For eksempel træsprit, som du netop nævner. Og det er faktisk korrekt at aspartam indeholder methanol (træsprit). Det er bare i så små mængder at det er komplet irrelevant. Således indeholder ganske almindelig frugtjuice mere methanol end aspartamsødet sodavand – og tomatjuice indeholder 4-6 gange så meget! Methanol omdannes i kroppen til formaldehyd, der også lyder vældig farligt, så længe man ikke ved at formaldehyd også findes i rigtig mange typer frugt og grønt – og at æble, banan, blomkål og pære i så også ville være giftige.

De ”farlige” aminosyrer phenylalanin og asparaginsyre, som aspartam består af, finder man også i skummetmælk. Her er koncentrationerne dog henholdsvis 6-9 og 13 gange højere end det er i aspartamsødede drikke.

Så nej, du behøver ikke være bange for aspartam. De folk som prøver at bilde dig noget andet ind har sandsynligvis deres viden fra frygt-skabende videoer på Youtube, og har i hvert fald ikke udgangspunkt i noget som helst videnskabeligt belæg.

(1) www.efsa.europa.eu/en/press/news/131210

Affedter aspartam hjernen?

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler