Søg
Indkøbskurv Kurv

Skrevet af Stefan Thaarup, Bodylab

Smuk hud, glansfuldt hår, stærke negle. Kollagen er uden tvivl et af de største buzz words inden for skønhed, sundhed og velvære. Men hvad er kollagen egentlig – og virker det overhovedet?

5 hurtige om kollagen

Det hurtige overblik:

  • Kollagen er et protein, som forekommer naturligt i kroppen. Det findes i alt fra sener og muskler til hud og knogler.
  • Kroppens evne til at producere kollagen falder løbende gennem livet, hvilket bl.a. går ud over hud, hår og negle.
  • Et tilskud af kollagen kombineret med en række mineraler, vitaminer og aktive ingredienser kan bidrage til gendannelse af kollagen samt bedre kollagenproduktion i kroppen.
  • Ved at tilsætte visse planteekstrakter kan Collagen Booster bidrage til sunde led og knogler.

Hvad er kollagen?

First things first: Kollagen er et protein, som forekommer helt naturligt i kroppen. Det udgør faktisk omkring 30 % af kroppens samlede proteinmasse og er dermed det protein, vi har allermest af. Kollagen findes i alt fra sener, muskler og bindevæv til hud, hår, negle og knogler.

Hvad er kollagen?

Collagen Boosters som kosttilskud

”Men hvis kroppen selv producerer kollagen, hvorfor skal jeg så bruge en Collagen Booster?”, tænker du sikkert.

Det er der flere gode grunde til. En af dem er, at kroppens evne til at producere kollagen falder løbende gennem livet. Når det sker, går det bl.a. ud over hud, hår og negle, som mister styrke og spændstighed, og derfor kan et tilskud af Collagen Booster være med til at genoprette de naturlige niveauer i kroppen.

Smidig og elastisk hud:

Kollagen spiller en vigtig rolle for huden. Det øverste lag i huden bliver langsomt tyndere med alderen, og her kan Collagen Boosteren hjælpe med at styrke kroppens egen produktion af kollagen. Med hjælp fra stoffer som biotin og C-vitamin er det muligt at vedligeholde en normal hud og stimulere kollagenproduktionen i huden.

Sundt hår og negle:

Kollagen er også en væsentlig bestanddel i hår og negle. For at få håret til at gro har kroppen brug for keratin og mineraler – og netop keratinproduktionen er afhængig af kollagen. Det er nemlig her, man finder de fleste af de aminosyrer, som er nødvendige for at producere keratin. Bodylabs Collagen Booster indeholder også mineraler som zink og selen, der begge bidrager til at vedligeholde sundt hår og stærke negle, som ikke knækker.

Sunde og velfungerende led:

En anden fordel ved at bruge at bruge Collagen Boosteren er, at det kan have en forebyggende effekt på ledsmerter. Bodylabs Collagen Booster indeholder et planteekstrakt, som bidrager til at holde dine led sunde og velfungerende under træning.

Hvad er der i Collagen Boosteren?

Hvad er der i Collagen Boosteren?

Vores Multipurpose Collagen Booster består af type I og type III kollagen, som er hydrolyseret og nedbrudt til mindre peptider, hvilket gør det nemmere og hurtigere at optage for kroppen. Som et supplement til kollagen indeholder Collagen Boosteren mineralerne selen og zink samt biotin og C-vitamin. C-vitamin bidrager bl.a. til normal kollagenproduktion i blodkar, knogler, sener og hud. Derudover indeholder produktet ekstrakt fra Boswellia Serrata-planten, hvis aktive ingredienser er med til at holde led kølige og komfortable.

Hvad betyder type I og type III kollagen?

Kollagen er inddelt i forskellige typer, som kategoriseres ud fra, hvor i kroppen man finder dem.

Type I kollagen er det hyppigst forekommende protein i kroppen og findes bl.a. i sener, bindevæv, hud, knogler og tænder. Type III udgør den næststørste andel af kollagenerne i kroppen og findes bl.a. i muskler, blodkar og forskellige organer. Type I kollagen som kosttilskud hyldes ofte for evnen til at minimere rynker, hvilket dog ikke er endegyldigt bevist, men ved at tilføje ingredienser som C-vitamin, selen og zink kan Collagen Boosteren bl.a. bidrage til at øge elasticiteten i huden.

Hvordan indtages kollagen som kosttilskud?

Typerne og kvaliteten af de forskellige kollagentilskud på markedet varierer meget. En af de største udfordringer ved kollagen som kosttilskud er, at kollagen i sig selv ikke smager specielt godt. De seneste år er flere producenter begyndt at fremstille kollagentilskud med smag, som blandes i vand. Bodylabs egen Multipurpose Collagen Booster har en frisk, juiceagtig smag og opløses let i vand. Collagen Boosteren kan også blandes i yoghurt eller Clear Whey-proteinpulver for et ekstra smagsboost.

5 hurtige om kollagen

Trustpilot
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få den nyeste viden indenfor træning og unikke tilbud.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler