• Status
  • Dag-til-Dag
  • Fri fragt over 299,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 299,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Hvad er laktose for noget?

Proteinpulver Bodylab Whey 100 Banner

Laktose (mælkesukker) er en naturlig bestanddel i mælk og andre mejeriprodukter, og navnet er afledt heraf. "Lakt" fra lacta, hvilket er latin for mælk. "Ose" er en fælles endelse, man anvender for sukkerarter.

Børn har en god evne til at optage laktose

Alle børn har særdeles god evne til at optage laktose. Denne evne nedsættes dog i løbet af opvæksten. Mens det meste af Nordeuropas og Nordamerikas voksne befolkning har bevaret evnen til at optage mælkesukker, er hovedparten af jordens voksne befolkning rent faktisk laktoseintolerante.

Hvad er laktoseintolerance?

Laktoseintolerance skyldes mangel på enzymet laktase i tarmen, så man ikke kan nedbryde og optage laktose. Det fører til en lang række symptomer fra fordøjelsessystemet, herunder diarre og luftdannelse. Laktoseintolerance er ikke en enten eller lidelse. Det hænger ikke nødvendigvis sådan sammen, at man enten helt mangler enzymet laktase, eller også gør man ikke. Der kan godt være tale om en meget lav laktaseaktivitet, som gør at man måske godt kan tåle et enkelt glas mælk, men drikker man 2 glas, så opstår symptomerne. Man skelner i øvrigt mellem primær laktoseintolerans, som er en arvelig betinget enzymdefekt, og sekundær laktoseintolerans, som er en forbigående reduktion i laktaseaktivitet.

De fleste laktoseintolerante kan godt tåle whey proteinpulver

En portion Bodylab Whey 100 indeholder ca. 4 gram laktose. Til sammenligning indeholder en liter mælk ca. 43 gram laktose. Kan man tåle et lille glas mælk, kan man derfor også uden problemer anvende Bodylab Whey 100. Er man meget intolerant over for laktose, kan man benytte Bodylab Whey 100 ISO Pure, som er næsten helt renset for laktose. Du kan se alle vore proteinpulver typer her.

Mælkeallergi er ikke det samme som laktoseintolerance

Laktoseintolerance må ikke forveksles med mælkeallergi. Hvor laktoseintolerante ikke kan tåle mælkesukkeret, laktose, så kan mælkeallergikere ikke tåle et eller flere af de mere end 25 forskellige proteiner, der findes i komælk og andre mejeriprodukter. Mælkeallergi er det, man kalder en type-1 allergi, hvor kroppen producerer antistoffet immunglobulin E, (IgE) mod mælkeproteinet. Mælkeallergi er dog en relativt sjælden allergi. Der findes langt flere laktoseintolerante.

 

Spørgsmål:

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: