Koffeintabletter har i mange år været kendt som et stimulerende middel med hurtigt indsættende og opkvikkende effekt. Det er dog først i de sidste årtier, at egentlig forskning har kunnet vise, at koffein øger vores udholdenhed bl.a. i forbindelse med sportspræstationer.
Hvorfor koffein har en præstationsfremmende effekt er der flere teorier om. Den klassiske forklaring er at koffein øger fedtforbrændingen, hvilket sparer på musklernes glykogendepoter, som derved forsinker træthedsudviklingen.
Koffein er et naturstof, som vi til daglig møder i bla. kaffe, the og cola. Koffein findes også i guarana - en sydamerikansk plante som regnskovens indianere har brugt i århundreder til at klare store fysiske anstrengelser.