Svar:
Lad mig som udgangspunkt slå fast, at du ikke kan “mavetræne” din delle væk. Punktforbrænding er en myte. Den eneste vej frem er et yderligere vægttab. Det er dog ret problematisk, da du er helt normalvægtig. Vi er alle sammen skabt forskelligt, og har ofte fedtdeponeringer forskellige uhensigtsmæssige steder, som ikke skyldes overvægt. Jeg siger ikke at du nødvendigvis skal leve med din “delle”. Jeg siger bare, at med den vægt du har nu, så har du reelt ikke brug for at tabe dig. Og en kosmetisk forbedring er vel reelt ikke det værd, hvis det er på bekostning af dit helbred? Hvis du var konkurrencebodybuilder eller fitness atlet, så kunne jeg forstå det. Men en 18 årig normalvægtig pige, som træner for at holde sig sund, slank og i god form, behøver ikke gå på en streng diæt, for at skrælle alt overflødigt fedt væk.