Svar:
Det er rigtigt, at den relative fedtforbrænding er større, hvis man dyrker kardio om morgenen på tom mave. Det er dog ikke nødvendigvis en god ide, og det er der flere årsager til.
For det første, så er det ikke kun den relative fedtforbrænding, der stiger. Risikoen for, at man mister muskelmasse på det, stiger også markant. Derudover kan det have en negativ effekt på ens ydeevne at løbe på tom mave og lavt blodsukker. Hvis man skal slæbe sig af sted i 20 minutter, så vil det samlede energiforbrug være mindre, end hvis man gjorde det på et tidspunkt, hvor man havde mere energi og var mere frisk.
Så selvom det har sin fordel i forhold til relativ fedtforbrænding, så er der for mange ulemper ved det.