Svar:
Selvom ketose og ketoacidose begge har noget at gøre med ketoner, er det meget vigtigt at adskille betydningen af de to metaboliske tilstande.
Ketoseacidose er en tilstand som oftest kan opstå ved ubehandlet type I diabetes, hvor kroppen ikke kan producere insulin. Hvis insulin så ikke tilføres medicinsk, bliver blodsukkeret ikke reguleret og optaget i kroppens celler. Konsekvensen er blandt andet at man får et meget højt blodsukkerniveau, nedbrydningen af muskelvæv stiger, og man får meget høje niveauer af ketoner på grund af forbrænding af fedtvæv – så højt at ketonerne, som er syrer, skaber acidose.
Det er ikke det samme der sker i den periodiske føderestriktion under faste, som i nogen kan inducere ketose. Her har man et lavt og stabilt blodsukkerniveau, og der produceres stadig insulin i lavere mængder. Dannelsen af ketoner er slet ikke i nærheden af det niveau, der ses under ketoacidose.
Og faktisk er det ret svært at gå i nævneværdig ketose med konventionel periodisk faste (som 16/8-modellen). Så selvom nogen ganske vist kan måle lave niveauer af ketoner i urinen sidst i fasten, er det sjældent man kommer i ”rigtig” ketose.
Med mindre man selvfølgelig kombinerer fasten med en høj grad af kulhydratrestriktion, eller ligefrem bruger periodisk faste på en ketosediæt. På en ketosediæt omstiller man kroppen til ketosetilstand, ved at have et lavt kulhydratindtag, og et meget højt indhold af fedt, og dette er typisk en mere effektiv strategi til at opnå ketose, end periodisk faste alene. Men det er altså ikke noget der medfører ketoacidose i raske mennesker.
Den primære motivation for at følge en ketogen kost bør dog i alle tilfælde være personlig præference, da der ikke er nogen evidens for at ketosediæter har en gavnlig effekt på kropssammensætningen, udover hvad der kan tilskrives effekten af et kalorieunderskud. Du kan læse mere om ketosediæter i denne artikel: Guide til ketosediæter - kan de øge dit fedttab?
