• Status
  • Dag-til-Dag levering
  • Fri fragt over 299,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 299,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Fri hjemmelevering over 149,- | 0T 0M 0S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Emilie Romer

Emilie Romer

Mit navn er Emilie og jeg er 26 år gammel. Jeg er pt. på orlov fra politiet, idet mit mål på sigt er at komme ind på psykologistudiet, hvilket er det jeg fokusere på, på nuværende tidspunkt. Som job ved siden af, er jeg blandt andet Crossfit instruktør i Norce, samt i to andre boxe. Jeg bor desuden i Valby sammen med min kæreste, Dan.

Specialitet:

Crossfit

Yndlings træningsøvelser:

Alle former for burpees

Antal træninger om ugen:

5-7 gange om ugen

Favorit bodylab produkt:

Proteinpandekager

Hvordan træner du? Hvor træner du?

Jeg træner primært i Norce i Nordhavn. Vi har ofte 2 sessions om dagen – første session bliver kørt om morgenen, og anden session om eftermiddagen. Hvis ikke det kan hænge sammen pga. job, så træner jeg begge sessions om eftermiddagen.

Hvorfor er det fedt at være en del af Team Bjørnefar?

Det er fedt at være en del af teamet, fordi vi gør hinanden bedre. Vi presser hinanden i workouts og til træning, men har det stadig sjovt, og giver altid hinanden en highfive og et smil. Vi har et kanont sammenhold til konkurrencer hvor vi hepper på hinanden, selvom vi er i samme række. Det er bare fedt at være omringet af personer, som udfordrer dig hver dag, men samtidig ønsker én det bedste. For at fungere som hold, skal man kunne unde hinanden, når det går godt, og andre har succes, også selvom man selv struggler med sit. Teamet er lidt som en familie, vi griner og græder sammen, vi har kriser over gentagende forsøg på PR’s sammen, og så viser vi vores support til hinanden ved kram og hep, inden vi skal køre head2head i en workout enten til træning eller konkurrence, også selvom man altid selv går efter at vinde – men hey, thats crossfit.

"Mine stærke sider i crossfit må være gymnastics, fordi jeg ikke er så stor/”tung”"

Hvilke øvelser er du allerbedst til? Hvilke øvelser er de sjoveste? Hvilke øvelser er de sværeste?

Jeg er god til at bevæge mig i baren og i ringene, hvorfor jeg også syntes, at det er det sjoveste – alt med kropsvægt er sjovt for mig - Og som en af de eneste i hele crossfit-verdenen, tror jeg, elsker jeg alle former for burpees. De sværeste øvelser, eller det sværeste for mig, er når det begynder at blive rigtig tungt. Jeg er heldigvis god til at bevæge mig i de forskellige øvelser med en barbell, men det kan hurtigt blive for tungt, og så er jeg meget udfordret.

Hvordan ser din kost ud, og hvad er din tilgang til kost?

Jeg spiser meget varieret, og stort set det jeg har lyst til. Jeg følger ingen kostplan, men jeg går meget op i, at jeg får nok at spise, mest pga. at mit energiniveau til træning skal være optimalt, men også fordi jeg skal ligge i kalorieroverskud for at blive stærkere.

Hvilket proteinindtag stræber du efter?

Jeg bestræber mig ikke efter noget specifikt proteinindtag, men som nævnt går jeg efter at tage på i vægt, og sørger derfor at indtage rigeligt proteiner.

Er der et øjeblik, du er særligt stolt af?

Et stolt øjeblik for mig, må være dengang jeg vandt konkurrencen, Norce Faceoff, i Intermidiate rækken, med min makker, og nu kæreste, Dan. Jeg havde kun gået til Crossfit i små 5 måneder og konkurrencen var noget af det hårdeste jeg har prøvet, specielt mentalt. Og ej at forglemme, så må det også være dengang jeg snatchede 60 første gang – den dag glemmer jeg aldrig!

Hvordan ser den perfekte dag ud for dig?

En god dag starter altid ud med god morgenmad, så man er klar til dagen! Hvis jeg kunne, havde jeg spist en brunchmenu hver morgen, men sådan ser det dog ikke helt ud. Jeg elsker derimod også min morgenmad som består af havregrød med frisk æble, bodylabs cruncy peanutbutter, mørk chokolade og skyr. Derefter morgensvøm efterfulgt af sauna, eller morgentræning. Så kalder arbejdet/studiet – som er efterfulgt af endnu en træning, som altid er med Dan om eftermiddagen. Dernæst hjem, i bad, spise aftensmad, slappe af og på hovedet i seng.

Hvad er dine mål for 2020?

Mit største mål for 2020 er at blive stærkere, holde mig skadesfri og arbejde mig hen imod Open, som jeg missede sidste år (2020), idet jeg døjede med en skade i lænden. Jeg har også et mål om, at min makker, Rie, og jeg, leverer et godt resultat sammen til Reykjavik Championship, som jeg glæder mig meget til. Men at blive stærkere er klart min første prioritet for dette år.

Hvilke kosttilskud/produkter bruger du fra Bodylab?

Kosttilskud: ZMA, Bodymin, Hydrotabs - både med og uden koffein, Omega 3 og kreatin.
Produkter: Zerotopping, Pancake/wafflemix, diverse proteinbarer, preworkout, BCAA, proteinpulver, peanut- og cashewbutter.