• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 57M 02S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Camilla Holmegaard

Camilla Holmegaard - Arbejdsbukser
Camilla Holmegaard Profil
Camilla holmegaard - Sandwich

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er ret glade for Camilla og hendes smittende, gode humør. Vi var så heldige at have Camilla med på teamet til Norce Face/Off, hvor vi lavede proteinmilkshakes i lange baner. Camilla har en speciel evne til at få folk til at føle sig velkomne. Hun er også en smule upassende… Hvilket får hende til at passe perfekt ind i resten af teamet. Ja, vi griner ret meget på Team Bodylab.

Fortæl os lidt om dig. Hvad laver du til hverdag, og hvor i landet bor du?

Jeg er 25 år og uddannet kontorassistent og kostvejleder. Så det er de to ting, jeg beskæftiger mig med i hverdagen – og så er jeg også generelt ret aktiv på de sociale medier.

Min kæreste, vores hund Conrad og jeg er efter fem dejlige år på Nørrebro lige flyttet til Holbæk. Det er noget af en omvæltning, men jeg glæder mig til at få mere ro, for det er der trods alt i Holbæk. Mine forældre bor tæt på byen, så det bliver dejligt at få dem lidt nærmere i hverdagen.

"Jeg har altid været en aktiv pige. Det skyldes nok mit bagland. Jeg kommer nemlig fra en sportsfamilie, hvor alle dyrker sport."

Hvor længe har du trænet, og hvornår startede du?

Jeg har altid været en aktiv pige. Det skyldes nok mit bagland. Jeg kommer nemlig fra en sportsfamilie, hvor alle dyrker sport. Så jeg har gået til ridning, gymnastik, fodbold, håndbold, badminton og svømning. Det var badminton, der løb med opmærksomheden, så det begyndte at fylde mere og mere. Og så blev det mere seriøst. Jeg spillede på eliteplan i mange år, men efter gymnasiet valgte jeg at holde en pause. Og der begyndte jeg at interessere mig for kost og træning – og det er ca. fire år siden.

Jeg kan godt savne at spille badminton, men det er svært at komme i gang. Som det er nu, kan jeg træne, når jeg har lyst og tid. Problemet for mig er, at hvis jeg starter til badminton igen, er der faste træningstidspunkter, turneringer og holdkampe i weekenderne, og det kan være svært at tilpasse sig, når jeg nyder den frihed, jeg har nu.

Hvad træner du?

Når jeg skal træne, beslutter jeg ofte om morgenen, hvilke øvelser jeg vil lave. Det kan enten være hele kroppen, der skal tæskes igennem, eller bestemte dele af kroppen. Men generelt er jeg meget glad for at starte eller slutte træningen af med en omgang trappe-race på Stair Marsteren, fordi den virkelig kan få min puls op. Noget andet, der kan få min puls op, og som jeg også er rigtig glad for, er HIIT og spinning.

Camilla Holmegaard - Is
Camilla Holmegaard Norce Cross Fit
Camilla Holmegaard - Laks
”Jeg spiser meget varieret, og så går jeg ind for ”slut med forbudt”. Ingen fødevarer er forbudte hos mig, fordi det hele handler om mængder.”

Hvordan ser din kost ud?

Camilla Holmegaards dag i kosttilskud

Hvilket proteinindtag stiler Camilla Holmegaard efter?
Jeg stræber efter at indtage den mængde protein, der anbefales. Altså 1,5 g pr. kg kropsvægt pr. dag. Det er ret nemt at få opfyldt, når man spiser en varieret kost og så supplerer med Bodylabs lækre proteinprodukter.

Som uddannet kostvejleder følger jeg mine egne kostplaner. Jeg spiser meget varieret, og så går jeg ind for ”slut med forbudt”. Ingen fødevarer er forbudte hos mig, fordi det hele handler om mængder. Jeg tror, at hvis vi forbyder os selv at spise bestemte fødevarer, jamen, så vil trangen til de ”forbudte” fødevarer vokse i takt med det. Og det vil på et eller andet tidspunkt ende ud i, at man går amok i den forbudte fødevare og på den måde ender ud i en form for overspisning. Så alt kan spises – med måde.

Er der et øjeblik, du er særligt stolt af?

Jeg er ret stolt af, hvad jeg har opnået her i livet i en alder af 25 år.

Jeg oprettede en Instagram-profil uden at have en idé om, hvad det ville føre med sig. Fra day one har jeg postet madbilleder, fordi det er det, jeg kan lide, og jeg har aldrig ændret profilens indhold for at få flere følgere. Jeg elsker simpelthen bare at lave mad, tage billeder af mad og poste billeder af mad, så det fortsætter jeg med. Jeg har ikke 10.000 følgere, men dem jeg har, har jeg fået på ærlig vis. Og det er jeg stolt af. Min generelle holdning er, at jeg poster, hvad jeg vil af mad, og hvad jeg godt kan lide – og så synes jeg bare, at det er fantastisk, at andre også kan lide det.

Når jeg så poster mine billeder, er der mange, der tror, at jeg bruger uendeligheder på at få det perfekte billede. Men det gør jeg ikke. Jeg har nogle plader, som bare står fremme, og dem sætter jeg min mad på. Ofte er det bare one shots, jeg bruger. Men så er der nogle, der tænker: ”Men du har også et godt kamera.” Og ja, det har jeg, men jeg bruger kameraet på min telefon lige så meget. Det hele handler ”bare” om, at man skal have øje for detaljen.

Hvordan ser den perfekte dag ud for dig?

Det må være en fredag, for jeg elsker fredage! Dagen skal starte med en lækker portion morgenmad og så en dejlig kort dag på kontoret. Når jeg har fri, tager jeg direkte til træning – helst med en veninde, så vi kan vende verdenssituationen under træningen.

Jeg bruger også meget af mine fredage på mine klienter, fordi det er der, de laver ugentlige opdateringer med mig. Det gør mig så glad, når mine klienter er glade, fordi jeg elsker at kunne hjælpe dem med at gøre en forskel. Den sidste del af dagen skal være sammen med min kæreste eller min familie, noget god mad og en god film.

Camilla Holmegaard - Rugfras
Camilla Holmegaard
Camilla Holmegaard Salat

Hvilken artikel, opskrift eller guide på vores shop er du mest begejstret for?

Jeg er meget begejstret for artiklen ”Pizza-kuren”. Den giver nemlig et godt billede af, at det i det store vægtregnskab ikke handler om den mad, man spiser, men om man er i et kalorieunderskud. Nikolaj, der lavede artiklen, kunne sagtens tabe fedt og komme i sommerform, selv om han ikke gav afkald på sin elskede pizza. Generelt findes der mange modstridende informationer omkring sundhed og vægttab, så det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert – og det er en skam!

Hvilke kosttilskud/produkter bruger du fra Bodylab?

Jeg bruger Bodylabs produkter hver dag. Lige fra Peanut Butter og Zero Drops til BCAA og proteinpulver – og så selvfølgelig deres lækre barer.