• Status
  • Dag-til-Dag
  • Fri fragt over 299,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 299,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Hvor meget protein skal man have efter træning?


Proteinpulver Bodylab Whey 100 Banner


Makronæringsstoffet protein er nok det absolut vigtigste makronæringsstof, hvis man dyrker styrketræning og gerne vil have større muskler og en mere veltrænet krop. Det skyldes, at muskler er opbygget af protein, men mange er i tvivl om, hvor meget protein man skal have hver dag, og hvor meget protein man skal have efter træning. Det kigger vi nærmere på her.
 

Hvad er protein?

Protein er som sagt et makronæringsstof. Til gruppen af makronæringsstoffer hører protein, fedt og kulhydrater. Proteiner består af aminosyrer. Aminosyrerne er bundet sammen via det, man kalder peptidbindinger. Der findes 20 standard aminosyrer, som indgår i menneskekroppens proteinsyntese. Heraf er de 8 aminosyrer essentielle. Det vil sige, at de skal tilføres via kosten.
 
En peptidbinding er derfor en binding mellem to aminosyrer. Peptidbindingen går fra carboxylgruppen, på den ene aminosyrer, til aminogruppen på den anden aminosyrer. Hvis flere aminosyrer er bundet sammen, kaldes det ikke længere end peptidbinding men en dipeptid, tripeptid osv., alt efter hvor mange aminosyrer der er bundet sammen. Større strukturer af aminosyrer kaldes et polypeptid, hvis der er op mod 50 aminosyrer. Større strukturer benævnes et protein. Proteiner er altså store aminosyremolekyler med mere end 50 forskellige aminosyrer. I kroppen spaltes de proteiner, vi indtager igennem kosten til frie aminosyrer, og vores proteinsyntese apparat sammensætter de proteiner, som kroppen har brug for. Det kunne være proteiner til nyt muskelvæv.

protein efter træning
 

Hvor meget protein skal man have pr. dag?

Hvis man hører til gruppen af personer, som træner hårdt dagligt, og som måske både dyrker styrketræning og supplerer med cardiotræning, bør man sigte efter omkring 2 gram protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Er man motionist på lavt plan, kan mindre gøre det. Her kunne 1½ gram protein pr. kg legemsvægt pr. dag være et godt mål. Det er vigtigt, at man primært får sine proteiner fra gode sunde fødevarekilder såsom mælk, æg, fisk, fjerkræ osv., men det er ganske fornuftigt at supplere med et højkvalitetsproteinpulver, som eksempelvis whey proteinpulver. Husk at forsøge at sprede det daglige indtag ud over hele dagen.
 

Hvor meget protein skal man have efter træning?

Hvis man hører til dem, som supplerer med whey proteinpulver efter endt træning, så kan man ofte være i tvivl om, hvor meget protein man skal have efter træning. Som udgangspunkt er det vigtigt at pointere, at mængden, man indtager efter træning, ikke er så vigtig som den totale mængde protein, man indtager over hele dagen. Hvis man nu alligevel placerer en del af sit proteinindtag efter træning, så bør man sigte efter noget i stil med nedenstående.
 
0,33 x din vægt = gram protein efter styrketræning.
0,25 x din vægt = gram protein efter konditionstræning.

 
Det vil sige, at en mand, som dyrker hård styrketræning, og som vejer 90 kg, bør sigte efter 30 gram protein. Som tommelfingerregel kan de fleste klare sig med 20-30 gram protein efter et styrketræningspas. Jeg ved godt, at der er bodybuildere, som indtager proteinshakes, som indeholder 40-50 gram protein, men det er totalt overflødigt. Ovenstående formel er nogenlunde retvisende.
 

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: