• Dansk produceret
  • Dag-til-dag levering
  • Gratis fragt over 500 DKK
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt - 000T 00M 00Stilbage

Bestil inden 16:0015:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Anmeldelse: Anne Bech - FIT på 100 dage, smid kiloene og kom i dit livs form


Skrevet af Brian Henneberg

Så er verdens bedste fitnessgøgler Anne Bech klar med endnu en bestseller, og undertegnede er traditionen tro, klar med en kærlig og meget fair anmeldelse af værket.

Anne har både forsøgt, at give dig en gudindekrop og en bikinikrop, men da du tilsyneladende ikke har hørt ordentlig efter og derfor stadigvæk er tyk, så forsøger hun nu, at tage dig i hånden og guide dig gennem 100 dage med kur og træning, hvorefter du da for fanden snart må være kommet i dit livs form.

100 dage burde kunne gøre det. Det siger sig selv. Selv tog det mig ca. 8 år, at komme i mit livs form, med hård styrketræning 5 dage om ugen, men jeg er jo heller ikke så klog og hurtig som Anne.

Personligt havde jeg glædet mig til de ca. 1600 billeder, der altid er af Anne i hendes bøger, og allerede på side 11 er der bid! For at undgå at blive sagsøgt af Anne, har jeg valgt ikke at bruge billeder fra hendes bog i denne anmeldelse. I får derfor et billede, der minder en del om billedet af Anne på side 11.

Anne Bech I dette hele taget bliver man ikke snydt, hvis man elsker billeder af Anne. "Fit på 100 dage" er Annes hidtil tykkeste bog, og på de 302 sider er der rundt regnet 200 billeder af Anne. Det virker som et ikke-narcissistisk og velafbalanceret antal. Og selvom mange af siderne er øvelsesbeskrivelser, og de sidste 100 sider ’bare’ er opskrifter, og ca. 86 af siderne er billeder af mad og Anne, så er det trods alt lykkedes Anne at fylde 302 sider ud med et eller andet, og det er da imponerende nok i sig selv.

Okay, der er også usandsynligt mange gentagelser på de ca. 120 sider er der reelt indhold. De fleste ting bliver nævnt 2-4 gange i én pærevælling rundt om i bogen. Nogle gange bliver ting nævnt inden hun har forklaret dem. F.eks. skal man spise ting fra proteingruppen, uden hun har forklaret hvad proteingruppen er for noget, eller snakker om sit FIT-koncept, uden at have forklaret, hvad det går ud på.

Men der er alt sammen nok bare for, at man også skal få trænet hjernen. Godt tænkt Anne. Det er den kognitive udgave af muscle-confusion.

Hvis man nu skal komme i pisse god form på kun 100 dage, så kunne man vel forvente, at Anne ville foreslå, at man tog en tur i fitnesscenteret og gav den gas med håndvægte og/eller konditionsudstyr, men nej.

Det eneste udstyr Anne synes du skal bruge er følgende:
 
  • Dig selv (det skulle der pretty much være tjek på medmindre du er komplet retardo)
  • En lidt underlig stol
  • En vandflaske med kulfilter, der kan fjerne alt det klor der åbenbart er i det danske postevand
  • Nogle flasker med vand som du brokker ned i en sportstaske
  • Håndklæde
  • Træningssko
Så er du klar til at blive pisse fit.

Selvom træningstøj ikke optræder på listen, så betyder det dog ikke, at du skal træne nøgen i Annes FIT koncept. Du SKAL have tøj på, men som Anne skriver: ’Det behøver ikke være fancy pancy spandex med lufthuller’. Nej de håber jeg så sandelig heller ikke, for jeg ved da ved Gud ikke hvor jeg skulle få fat på sådan noget vrøvl henne.

Anne Beck fit på 100 dage

Forskning

De første 18-sider af bogen bruger Anne mere eller mindre på at forklare dig, hvor nederen dit liv bliver, når du starter på kuren. Det er ikke et sjovt liv, der venter dig de næste 100 dage. Det bliver uoverskueligt og ensformigt, og alt kommer til at handle om at blive fit. Lidt ligesom Annes eget liv.

Der er dog en smule håb. For hvis du er bange for, at du kommer til at bruge timevis på at svinge rundt med en sportstaske fyldt med vandflasker, så tro om igen. Anne oplyser nemlig, at din træning max må vare 45 min, ellers begynder dine stresshormoner at stige, og dit væksthormon falder og alt er tabt.

Anne bech anmeldelseAt stresshormoner stiger midlertidigt under træning, er i bedste fald positivt og i værste fald ubetydeligt, når vi taler om at opnå resultater, men da Anne ikke er fan af forskning, har hun nok overset dette. Ordet ’stresshormoner’ lyder da også slemt, så du gør nok klogest i, at følge Annes råd.

Holder vi fast i Annes forhold til forskning, så er hun tit blevet kritiseret for, at hendes forhold til videnskab og forskning er lidt, hvad skal vi sige…alternativt. I bogen forklarer Anne dog sit eget forhold til netop forskning: ’Du skal ikke tænke så meget på forskningsresultater, men gøre det der fungerer for dig.’

Men hvordan finder man så ud af, hvad der fungerer for én selv? Det kunne være man skulle starte i forskningen og se om det, der fungerer for de fleste, mon ikke også fungerer bedst for en selv. Det kunne i hvert fald være et godt sted at starte. Anne synes man skal gøre det omvendt. Gør noget der fungerer for Anne, og antag derefter, at det passer på resten af verden, og skriv en bog om det. Anne er en rebel der vender forskningen på hovedet. You go girl. Girlpower.

Anne kommer også noget nonchalant og henkastet med oplysningen om, at musik kan forbedre din præstation med op til 20 %. Holy fucking shit. Hvem ringer til Usain Bolt og Chris Froome og fortæller dem nyheden?


Desværre er der ingen referencer på noget som helst i Annes bog, så hvor hun har den revolutionerende oplysning fra, må stå hen i det uvisse. Jeg har dog fulgt rådet, og personligt er min dødløft steget med 36 kg, fordi jeg satte Hits for Kids 37 på, sidst jeg trænede. Tak for hjælpen Anne.


Anne Bech

På side 52 hiver Anne en myte frem fra glemslen. Myten om, at cardiotræning på tom mave forbrænder mere fedt, fordi der er færre kulhydrater i depoterne. Anne anbefaler andre steder i bogen intervaltræning, hvor der netop under selve træningen forbrændes mindre fedt ift. kulhydrat, fordi intensiteten er så høj. Denne contradictio in adjecto fanger Anne åbenbart ikke.

Havde Anne kigget lidt i den forskning, hun ikke interesserer sig synderligt for, så ville hun vide, at det samlede kalorieregnskab over 24 timer betyder langt mere end spekulative teorier om drænede glykogendepoter.
 

Filosofi og selvforbedring

Udover at forny broscience-forskningen, så er Anne også meget filosofisk i sin nye bog. Den kropsforvandling, du skal i gang med, kan sammenlignes med en taburet, hvor benene er træning, kost og livsstil. Hvis et af benene mangler, vælter taburetten. Wow. Mind blown. That is some deep shit Anne. Very CT Fletcher’ish.

Anne Bech anmeldelse joke

Anne skelner skarpt mellem at være slank og at være sund. At være sund er nemt. Det eneste, du skal gøre for at være sund, er at træne 3 gange om ugen, spise grove kornprodukter, grøntsager, frugt, mager protein og mælkeprodukter, drikke meget vand og fodre den søde tand med lidt tørret frugt og sukker.

’Easy peasy’ som Anne skriver.Anne Bech anmeldelse

Slank er værre. For at blive slank skal du gøre det samme som for at blive sund, bortset fra, at du skal træne 4 gange om ugen, spise sunde fedtsyrer, æde flere grøntsager og KUN spise korn, tørret frugt og sukker, samt indtage alkohol 1 gang om ugen. Så skulle der vist være styr på det. Jeg erindrer selv på fysioterapeutstudiet, at vi brugte ca. 400 timer på at diskutere hvad ’sund’ betød, men der er ikke så meget pis med Anne.

De holistiske hippielærere på fys-studiet kunne lære noget af Anne om at cutte to the motherfucking chase.

På side 40 vil Anne lige blære sig lidt med, at hun gik til coach lang tid før det blev noget ’man’ gjorde. Det var i 2002. Ingen gik til coach 2002. Ingen. Kun Anne. Hun prøver at forklare et eller andet med et anker, noget med at være i sin krop og ikke kun i sit hoved. Jeg har aldrig været den store fan af coaching og jeg forstår ærlig talt ikke en brik af, hvad det er hun prøver at forklare. Men du kan prøve at løfte armene op over hovedet og huske på nogle ting der vigtige og sårn, så går det nok alt sammen.

Anne Bech anmeldelse bogAnne har fyldt bogen med amerikanske slagord med udråbstegn efter, som dukker op ud af det blå hist og pist. F.eks. ‘Let’s get this straight!’ ‘Change it out a bit!’ ‘Make everyone of them count!’ ‘I wil not settle for less!’ ‘Så pay attention!’ ‘I’m still a convenient girl’ og min personlige favorit: ’You can’t outrun a muffin!’

Kæft hun er skæg hende Anne. Skæg, samtidig med, at hun er en ren poet og en kvindelig udgave af Tony Robbins.
 

Træning

Selve træningen du skal lave i de 100 dage, består mestendels af de samme gøglerøvelser som Anne demonstrerede i hendes Ekstrablads julekalender. Har I set det der morgengymnastikshow på DR3, hvor en Anne Bech’ian trunte og en fyr, der ligner Simon Juls retarderede lillebror, laver gymnastik sammen med en flok med Downs syndrom? Det er meget den slags øvelser programmet består af. Vi kommer til disse øvelser om lidt.

Den mest effektive træning Anne kender til, ifølge hende selv, er intervalløbetræning og FIT-styrkeøvelser. Ift. intervaltræning er jeg tilbøjelig til at give hende ret, hvis målet er bedre kondition, men FIT-øvelserne kender jeg ikke. De gemmer sig også godt i starten af bogen, men på side 46 kommer afsløringen: FIT-øvelser er kropsvægtsøvelser der kan laves derhjemme. Eller med en sportstaske fuld af vandflasker.

Denne såkaldte ’vægttaske’, består af op til 5, 2-liters vandflasker, som du brokker ned i en plastikpose, og derefter ned i en sportstaske. Anne er for øvrigt er så betænksom, at gøre opmærksom på, at sådanne mystiske vandflasker kan købes i supermarkeder (så kan selv den største retardo vist følge med).

Derudover skal du ikke bruge andre remedier, end det jeg nævnte i starten af denne anmeldelse. Langsomt sniger der sig alligevel lidt småting ind.

F.eks. skal du få lavet en løbestilsanalyse. Skal du have lavet en ordentlig løbestilsanalyse, koster den mellem 400 og 800 kr. Derudover er der selve løbeskoene. Måske 1000 kr. Så er der sko du kan træne i hjemme i stuen. Der kan du måske slippe afsted med et par billige til 350 kr. Så skal du have nogle svedtransporterende t-shirts. 3 stk kan måske fås for 750 kr. Løbebukser, 350 og windbreaker, der kan laves om til en vest, 350. Løbeshorts, 250. Sports bh’er er nok også rare at have et par stykker af, selvom Anne ikke nævner dem.

Annes bog koster desuden ca. 250 kr. Åh ja, og så er der vandflaskerne. 15 kr på tilbud i Netto. Det der tilsyneladende er nem og næsten gratis hjemmetræning, er pludselig løbet op i næsten 4000 kr.

For første gang nogensinde, har Anne valgt, at inddrage en af træningens vigtigste grundprincipper i sit program, nemlig progression.

Progressionen indebærer, at du fylder flere og flere vandflasker i sportstasken efterhånden som du kommer gennem de 5 cyklusser træningen er bygget op omkring. I den tungeste af træningscyklusserne, nemlig cyklus 4, er du helt oppe på 10 kg i tasken!

Overtraining much? Det tror jeg nok. Heldigvis er der lidt deload over cyklus 5, hvor du får lov at pille en enkelt flaske ud, og nøjes med 8 kg. Hvad man gør, hvis man nu plejer at squatte 150 kg, melder historien ikke noget om, men jeg kan forestille mig, at du bare bestiller tasken herunder over nettet, køber vold mange vandflasker og træner med det. Det er pisse funktionelt og meget Strongman’ian.

Anne Bech anmeldelseAnne og undertegnede har faktisk én ting til fælles. Vores aversion for ’inderlårsmaskinen’. Hvor Anne ser dens ineffektivitet som en grund til at droppe styrketræningen og i stedet løbe sig en tur, ser jeg dens ineffektivitet som en grund til at benytte andet styrketræningsudstyr, der ikke er idiotisk, som f.eks. frie vægte.

Men det bliver vi nok aldrig enige om. Heller ikke selvom Anne rent faktisk opnåede ganske udemærkede resultater med Esben Pretzman, da hun for en gangs skyld valgte, at udsætte en klient for tunge vægte. Annes bøger er jo møntet på kvinder, og kvinder skal åbenbart helst ikke træne med tunge vægte. De skulle jo nødigt få store bøffelmuskler eller resultater.


Billede fra: Ekstrabladet.dk

Ser vi på selve de øvelser, du skal lave i de 100 dage, kalder Anne dem mundrette navne som f.eks. armgang på knæ eller fødder, plié jack, træk tilbage i stræk, svømmeøvelse, løb på stedet med afstand mellem fødderne, reptilarmbøjning, holy man, tricepsarmbøjning med sidevogn og pendulet.

Pludseligt bliver det evident, hvorfor det er nødvendigt med så mange billeder af Anne der udfører øvelserne: Det er pænt svært at beskrive Annes bizarre ’helkropsøvelser’ med underlige navne og 17 forskellige komponenter, kun med tekst. Selv med 5 billeder, som Anne nogle gange bruger for at illustrere en enkelt øvelse, er nogle af øvelserne lidt svære at gennemskue.

Nogle af øvelserne har desuden mere end almindeligt fantastiske navne som ’Butt-squeeze med vægttaske’, ’Curtsy to your butt’, og den lange ’Swings med den anden arm og vægttaske’.
 

Kost

Rykker vi videre til kosten, har Anne nogle meget klare kostregler:
 
  • ’Du må ikke spise noget der hedder noget med ’brød’, medmindre det er fra en af mine egne opskrifter’. Dvs. det er slut med både rugbrød, finskbrød, stenalderbrød, pitabrød og snobrød. Rundstykker, tvebakker, flutes, pandekager og kammerjunkere er ok går jeg ud fra, da fy-ordet ’brød’ ikke indgår.
     
  • ’Hvis det ikke er grøntsager, kød eller noget andet, der står i din madplan, så skal du ikke spise det de næste 100 dage’. Øh…hvis det ikke er…øh, er grøntsager eller kød…eller noget andet…så, hvis det ikke er noget andet…øh, altså, så. Vent. Læs lige sætningen én gang til. Nej, den giver stadig ingen mening. Med andre ord: Hold dig til planen! Tror jeg nok.
Anne gentager sit solide råd fra sin ’Bikinibootcamp’-bog om, at du skal børste tænder eller gå i bad, hvis du får lyst til snacks. Det var et godt råd, som er værd at gentage. I bikinibootcamp anbefalede Anne også, at man ud over at gå i bad og børste tænder, kunne drikke urtete, men det har hun åbenbart droppet igen. Det siger sig selv. Alle ved at urtete ikke hæmmer snacklyst, mens tandbørstning og skumbad er klokkeklare sugar-addiction killers.

Anne er ikke fan af pasta, da hun selv får en ’jeg er nødt til at ligge på sofaen’-følelse når hun har spist det. Jeg ved ikke om det er en følelse I selv får når I har spist pasta. Jeg plejer at have det fint når jeg har spist pasta. Anne afslører i bogen, at hun selv lider af glutenintolerance aka cøliaki, hvilket nok forklarer, hvorfor hun selv får det skidt, og har så stor fokus på problemet.

Hun gør sig dermed skyldig i den klassiske fitnessinstruktørbrøler med, at fordi jeg, træneren, selv har det sådan og sådan, så har mine klienter det nok også sådan og sådan.

Anne Bech anmeldelseAnne er heller ikke fan af hverken rugbrød eller mælk. Rugbrød kan Anne ikke lide, fordi hun har læst i en amerikansk bog der hedder Wheat Belly, at rugbrød får blodsukkeret til at stige lige så meget som to spiseskefulde sukker. Og dermed er rugbrød det samme som sukker, og sukker er fjenden. Du må dog godt spise rugbrød ’ligesom du spiser kage’. Mums. En pose fredagsrugbrød er noget der vækker glæde og begejstring når børnene skal se Disney sjov fredag aften.

Anne Bech anmeldelseMælk udelukker Anne ud fra devisen ’better safe than sorry’. Hun har læst et unavngivet sted, at mælkesukker har en negativ virkning på de fleste af os, og konklusionen er derfor, at det er bedst så vidt som muligt at holde sig fra det. Du må gerne komme en smule mælk i kaffen, men, og jeg citerer: ’Du må ikke drikke mælk, altså hælde det op i et glas of tylle det som saftevand’.

Frugt er heller ikke godt af samme grund som rugbrødet.

Valleproteinshakes kan Anne heller ikke lide, da det får hendes mave til at hæve lidt. Hun kan bedre lide aminosyrer i pilleform, da de fungerer rigtigt godt. Især for kvinder.

Det du til gengæld gerne må spise, er pisse hamrende forpulede mange grøntsager. Et fucking LÆS af grøntsager. Og faktisk også en del kød, hvilket Anne skal have ros for.

Der er også noget snak om udrensning og stress-deller og nyre- og leverrensende urter, men det er jo obligatorisk i Annes bøger, så det vil jeg ikke spilde jeres tid med.

Anne Bech Julie ZangenbergKogebogen til sidst i bogen er som kogebøger nu er. Fuld af opskrifter. De er sikkert fine nok. Jeg kan ikke hidse mig op over en kogebog. Et plus ved Annes opskrifter er, at de, modsat mange andre ’alternative’ paleo-inspirerede kogebøger, ikke indeholder bizarre ingredienser, som ørneæg og mos og tang og søpindsvin og myrer, som man kun kan købe i en lille specialbutik nord for Polarcirklen drevet af rensdyr.

Og så er der også nogle tilladelige snacks i kogebogen, f.eks. en lækker en, hvor du bare blender vand og mandler og salt og drikker det. Drikker du den smoothie sammen med dit fredagsrugbrød tror jeg nok lige der er lagt op til en fråderaften foran fjerneren.

Jeg er dog overbevist om, at de fleste nok skal tabe sig, hvis de følger Annes kostplan. Selv Julie Zangenberg ville nok tabe sig på den diæt af salat, fisk, magert kød og nødder, som Anne har strikket sammen.
 

Afsluttende

Afslutningsvis vil jeg sige, at der ikke er så meget namedropping af de kendte i denne bog, som i de tidligere, men den altid tykke Cecilie Hother bliver da lige hevet frem. Jeg kan ikke helt huske, hvad der var med hende. Hun var vist ok til at løbe eller noget i den stil.

Alt i alt er Annes bog en god samling af gøgl og finurlige råd, som jeg vil anbefale til enhver, der elsker en bog der ser livsstilsagtig ud, når den ligger på sofabordet, og som da sikkert kan hjælpe dig til at tabe dig og stramme lidt op, hvis du aldrig har trænet før.

Er du vant til tung styrketræning, kommer 100 dage med Anne-træning nok til at føles ret så deload-agtige, og er du vant til at fråde mælk, rugbrød, pasta og proteinshakes, så kan det godt være du bliver en smule sulten. Men altså, hvad gør man ikke for at få en krop som Annes.
 
 

Referencer:

Schoenfeld, Brad – Does cardio after an overnight fast maximize fat loss? Strength and Conditioning Journal; Feb 2011.

Anne Bech – FIT på 100 dage. Smid kiloene og kom i dit livs form. Gyldendal 2013

Daniel W. D. West, Stuart M. Phillips. Associations of exercise-induced hormone profiles and gains in strength and hypertrophy in a large cohort after weight training. European Journal of Applied Physiology, July 2012, Volume 112, Issue 7

 

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her:

  • Bodylab Bodymin (240 stk)
    Bodylab Bodymin (240 stk)

    Vitamin/mineraltilskud med ekstra B6, Zink og Chrom

    109,00 DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab CLA (120 stk)
    Bodylab CLA (120 stk)

    100 % ren konjugeret linolsyre

    129,00 DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab CLA (3x120 stk)
    Bodylab CLA (3x120 stk)

    100 % ren konjugeret linolsyre

    387,00299,00 DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Omega 3 (240 stk)
    Bodylab Omega 3 (240 stk)

    Glimrende kilde til de essentielle omega 3 fedtsyrer

    89,0059,00 DKK
    Populær
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Weight Gainer (1,5 kg)
    Bodylab Weight Gainer (1,5 kg)

    Weight gainer med højt indhold af kvalitetsprotein

    165,00 DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Carbs (1 kg)
    Bodylab Carbs (1 kg)

    Energipulver med de meget letoptagelige maltodextriner

    69,00 DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Omega 3 Liquid (150 ml)
    Bodylab Omega 3 Liquid (150 ml)

    Flydende omega 3 med et højt indhold af EPA og DHA

    99,00 DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Omega 3 Liquid (3x150 ml)
    Bodylab Omega 3 Liquid (3x150 ml)

    Flydende omega 3 med et højt indhold af EPA og DHA

    297,00249,00 DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab L-Taurin (60 stk)
    Bodylab L-Taurin (60 stk)

    Populært kosttilskud som benyttes i energidrikke og preworkouts

    99,00 DKK
    KøbVælg variant
    Info
Vind et gavekort på 1.000 kr. Deltag i konkurrencen

Facebook

86.250+

Trustpilot

9.5 / 10

Kontakt