Hvad kan man opnå uden steroider?
Det er i sandhed et godt spørgsmål, for man må regne med at jo bedre form en person er i, jo større er risikoen nok også for at vedkommende har snydt lidt. Derudover er der jo uhyrligt stor forskel på, hvor godt folk reagerer på træning og kost. Talent for at bygge muskler kan godt give lige så vilde resultater som dopingstoffer, men vi kan jo aldrig vide hvem der er clean og hvem der ikke er. Det ændrer ikke på det grundlæggende faktum, at man kan ændre sin krop ganske meget med træning, om det så er for at få større muskler, tabe sig, blive mere udholdende eller noget helt andet. Som udgangspunkt udgør muskelmassen 30-40% af kropsvægten i utrænede mænd. For langt de fleste er det muligt indenfor 1-2 år at øge dette til 40-50% og efter 3-5 år til 50-60%, men det er kun kvalificeret gætværk. Hvis man gerne vil nå de gode langsigtede resultater er det ikke så vigtigt om man træner HIT eller HST (arbitrære eksempler), bare man bliver ved med at træne og spise ordentlig og ikke lige slacker den 2 måneder hvert år på grund af sommerferie.






