Koffein bivirkninger?
Bivirkningerne ved brug af koffein er relativt få. Den mest kendte bivirkning, som koffein giver, er afhængighed og ses oftest ved kaffedrikkere. Koffein kan dog også forårsage nervøsitet, irritabilitet, angst, ængstelighed, muskeltrækninger, søvnbesvær og hovedpine. Endvidere anbefaler sundhedsministeriet at gravide kvinder ikke indtager mere end 300 mg koffein pr. dag, da dette menes at kunne skade afkommet.
Ved ekstrem overdosis, dvs. mellem 150-200mg/kg kropsvægt, kan koffein være dødeligt. Det understreges derfor igen, at man ikke bør indtage mere end 6mg/kg koffein, da højere doser ikke giver en øget effekt, men blot øger risikoen for at koffeinen giver bivirkninger.






